JEHOVA er navnet på universets suveræne Herre. Det er det navn han selv har valgt at blive kaldt med. Tetragrammet (som de fire hebraiske bogstaver i Guds navn kaldes) forekommer næsten 7000 gange i Bibelens Hebraiske Skrifter — langt oftere end nogen beskrivende titel for Gud. Navnet Jehova er ikke blot en betegnelse. Det adskiller den sande Gud fra alle andre guder, inklusive menneskeskabte guder. Det er et navn som alle fornuftbegavede skabninger bør kende, ære og hellige.

Navnet Jehova identificerer himmelens og jordens Skaber (1Mo 2:4), Jesu Kristi Gud og Fader (Mt 4:10; Joh 20:17), den der har lovet at indføre „nye himle og en ny jord“ hvori retfærdighed skal bo. — Es 65:17, 25; 2Pe 3:13.

Overraskende nok findes Guds navn ikke i mange af vore dages bibeloversættelser. Det skyldes at der blandt jøderne opstod den overtroiske opfattelse at det var forkert at udtale navnet. Dette resulterede i første omgang i at jøderne undlod at udtale Guds navn, og senere i at Guds navn blev fjernet fra græske håndskrifter til De Hellige Skrifter. Med tiden blev Guds navn i de fleste bibeloversættelser overalt erstattet af udtryk som „Herren“ og „Gud“. Det er bemærkelsesværdigt at kun det vigtigste af alle navne — Jehova — blev ændret. Andre bibelske navne rørte man ikke ved.

Det er imidlertid af største betydning for hele menneskeheden at kende Guds navn. (Ro 10:13) Dette indebærer langt mere end blot at vide hvad Guds navn er. Man må også kende den person der bærer navnet, og leve på en måde som harmonerer med de hensigter der forbindes med dette navn. Alle der tilbeder den sande Gud, er forpligtede til nidkært at gøre hans navn kendt for andre, ligesom Jesus gjorde. (Joh 17:6, 26) Jehova Gud har lovet at velsigne dem der kender, bruger og ærer hans store navn. — Sl 91:14.

[Illustration på side 324]

Forskellige hebraiske skriftarter som Guds navn i tidens løb er blevet skrevet med

[Illustrationer på side 324]

Der ændres ved Bibelen. Som det ses her, forekommer Guds navn i 5Mo 32:3, 6 i dette hebraiske håndskrift (Aleppo Codex; nedenfor, til venstre). I den græske Septuaginta-oversættelse (P. Fouad Inv. 266, i midten) af samme passage er Guds navn bibeholdt, skrevet med hebraiske skrifttegn

Men bemærk at navnet ikke findes i de samme vers i Codex Alexandrinus (ovenfor, til højre) fra det 5. århundrede e.v.t. Det er blevet fjernet. Det er ikke gengivet med et tilsvarende græsk ord, men er erstattet med en forkortet form af det græske ord Kyʹrios (Herre)

 [Illustrationer på side 325]

Ikkebibelske kilder viser at Guds navn var almindeligt brugt i oldtiden

Mesjastelen fra det 9. århundrede f.v.t. viser at selv indbyggerne i Israels hedenske nabolande kendte navnet Jehova

På dette potteskår fra Arad i Juda er der skrevet et brev som efter alt at dømme stammer fra det 7. århundrede f.v.t. De første ord lyder: „Til min herre Eljasjib: Måtte Jehova bede om din fred.“ Og det slutter: „Han bor i Jehovas hus“

I dette Lakisjbrev, der menes at stamme fra det 7. århundrede f.v.t., forekommer navnet Jehova to gange i form af tetragrammet

I 1961 blev denne gravhule afdækket omkring 35 km sydvest for Jerusalem. På dens væg findes en indskrift som muligvis stammer fra det 8. århundrede f.v.t. Den lyder: „Jehova er hele jordens Gud“

 [Illustrationer på side 326]

På disse fragmenter af et gammelt græsk håndskrift ses Guds navn i form af tetragrammet, skrevet med hebraiske skrifttegn i den græske tekst

På disse papyrusfragmenter af den græske Septuaginta-oversættelse (Fouad Inv. 266) fra det 1. århundrede f.v.t. ses tetragrammet i dele af Femte Mosebog. De fire hebraiske skrifttegn der står for Guds navn, blev i flere hundrede år derefter stadig brugt i nogle afskrifter af Septuaginta. Jesus Kristus og hans disciple havde ikke blot den hebraiske bibeltekst, men også den græske Septuaginta, og begge indeholdt Guds navn. Der er derfor ingen tvivl om at de kristne bibelskribenter brugte Guds navn, især når de citerede passager fra De Hebraiske Skrifter hvori tetragrammet forekom