Da apostelen Paulus blev sendt til Rom fordi han havde appelleret til kejseren, blev han sammen med nogle andre fanger overgivet til en centurion ved navn Julius fra „Den Kejserlige Hærafdeling“. (Apg 27:1) Dette fandt sted i Cæsarea. — Apg 25:13; 26:30–27:1.

Det kan ikke siges med sikkerhed hvilken hærafdeling det drejer sig om. Eftersom ordene „Den  Kejserlige“ her er oversat fra det græske ord Sebastēʹ, hævder nogle at afdelingen bestod af soldater rekrutteret fra Samaria, der på det tidspunkt blev kaldt Sebaste. Josefus omtaler „en rytterafdeling fra Caesarea, der kaldtes den sebastenske“. (Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 2. bog, 12. kap., 5. afsnit) Der synes dog ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at lægge denne betydning i det ord der anvendes i Apostelgerninger.

En anden opfattelse går ud på at Den Kejserlige Hærafdeling var de såkaldte frumentarii, et særligt kejserligt korps af officerer der virkede som en slags kurérafdeling mellem kejseren og militærenhederne i provinserne, og hvis medlemmer siges at have været ansvarlige for befordring af fanger. Denne opfattelse er til dels baseret på ordlyden af Apostelgerninger 28:16 i visse gamle bibeloversættelser (Ka, KJ, Li, Sø) der indeholder en tvivlsom passage om at ’Centurionen afleverede Fangerne til den øverstbefalende for Livvagten’. Tilhængerne af denne opfattelse antager at „den øverstbefalende for Livvagten“ var lederen af frumentarii. I de fleste nyere oversættelser forekommer denne passage imidlertid ikke.

J. L. V. Hansens oversættelse kalder denne hærafdeling „den keiserlige Cohorte“, mens Chr. Lindberg og A. S. og P. Seidelin har valgt gengivelsen „Kejserens regiment“ og P. Schindler taler om „Kejserens Kompagni“. Anvendt i militær betydning stod det græske ord speiʹra („hærafdeling“) almindeligvis for en romersk manipel (manipulus), en afdeling der svarede til to centurier. Ordet blev imidlertid også anvendt om en større troppeenhed, og i De Græske Skrifter menes det at stå for en romersk kohorte (en tiendedel legion, bestående af ca. 400-600 mand). Foruden de regulære romerske kohorter der bestod af romerske borgere og udgjorde legionerne, fandtes der kohorter af romerske provinsbeboere som ikke havde borgerret. Disse kohorter udgjorde hjælpetropperne (auxilia), uafhængige infanterienheder som almindeligvis gjorde tjeneste langs rigets grænser. Mens kohorterne i de regulære romerske legioner ikke havde særskilte navne, var dette ofte tilfældet med hjælpekohorterne. Man har i inskriptioner fundet navne som Cohors I Augusta (latin) og Speiʹra Augouʹstē (græsk); ingen af disse behøver dog at være identisk med den her omtalte hærafdeling.