Dette udtryk, der, med variationer, forekommer 283 gange i Bibelen, er en oversættelse af det hebraiske Jehowahʹ Tseva’ōthʹ. Det er især i de profetiske bøger, specielt hos Esajas, Jeremias og Zakarias, man finder det. Paulus og Jakob brugte også udtrykket (translittereret til græsk) i deres skrifter når de citerede fra eller hentydede til profetierne. — Ro 9:29; Jak 5:4; jf. Es 1:9.

Grundbetydningen af det hebraiske ord tsava’ʹ (ental; flertal: tseva’ōthʹ) er en bogstavelig hær af soldater, eller kampstyrker, som for eksempel i 4 Mosebog 1:3 og i 1 Mosebog 21:22 og 5 Mosebog 20:9 (i udtrykket „hærfører“). Imidlertid bruges ordet også billedligt, som for eksempel i udtrykket „himmelen og jorden og hele deres hær“ eller „solen og månen og stjernerne, hele himmelens hær“. (1Mo 2:1; 5Mo 4:19) Flertalsformen (tseva’ōthʹ) anvendes flere gange om Israels hærstyrker, som for eksempel i 2 Mosebog 6:26; 7:4; 4 Mosebog 33:1; Sl 44:9; 60:10. Nogle bibelforskere mener at de „hærstyrker“ der er tale om i udtrykket „Hærstyrkers Jehova“, ikke blot er de himmelske hærstyrker, englene, men også den israelitiske hær og det livløse skaberværk i himmelen, himmellegemerne. Det lader dog til at de „hærstyrker“ der er tale om, først og fremmest, om ikke udelukkende, er englene.

Da en engel viste sig for Josua i nærheden af Jeriko og Josua spurgte om den fremmede var for eller imod Israel, lød svaret: „Ingen af delene; men som fyrsten over Jehovas hær er jeg lige kommet.“ (Jos 5:13-15) Profeten Mikaja sagde til kongerne Akab og Josafat: „Jeg så Jehova sidde på sin trone og hele himmelens hær stå rede hos ham, til højre og venstre for ham,“ hvormed han tydeligvis sigtede til Jehovas åndesønner. (1Kg 22:19-21) Brugen af flertalsformen i „Hærstyrkers Jehova“ er på sin plads eftersom beskrivelsen af de himmelske hærstyrker viser at de ikke alene er inddelt i keruber, serafer og engle (Es 6:2, 3; 1Mo 3:24; Åb 5:11), men også udgør organiserede styrker. Jesus Kristus sagde således at han havde „mere end tolv legioner engle“ der stod rede til at adlyde hans bud. (Mt 26:53) Da Ezekias bad Jehova om hjælp, kaldte han ham „Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, som troner på keruber“, hvormed han åbenbart tænkte på pagtens ark og keruberne af guld på låget, der symboliserede Jehovas himmelske trone. (Es 37:16; jf. 1Sa 4:4; 2Sa 6:2.) Elisas frygtsomme tjener blev beroliget da han i et syn så bjerglandet rundt om den belejrede by hvor Elisa boede, „fyldt med heste og stridsvogne af ild“, en del af Jehovas himmelske hærstyrker. — 2Kg 6:15-17.

Betegnelsen „Hærstyrkers Jehova“ giver derfor indtryk af magt, den magt som universets suveræne Hersker besidder idet han råder over enorme styrker af åndeskabninger. (Sl 103:20, 21; 148:1, 2; Es 1:24; Jer 32:17, 18) Dette fremkalder dyb respekt og ærefrygt, men er samtidig til trøst og opmuntring for Jehovas tjenere. Ene mand og uden hjælp fra nogen jordisk kampstyrke udfordrede David filisterkæmpen Goliat til kamp i „Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn“. (1Sa 17:45) Ikke alene i krigstid, men også under andre prøvelser, eller når betydningsfulde begivenheder forestod, kunne Guds folk som et hele eller som enkeltpersoner hente mod og trøst i at tænke på Jehovas suveræne magt og stilling, som blandt andet afspejledes i at han rådede over de vældige styrker der kunne udsendes fra hans himmelske haller. (1Sa 1:9-11; 2Sa 6:18; 7:25-29) Når profeterne brugte udtrykket „Hærstyrkers Jehova“, var det en yderligere forsikring om at profetierne ville gå i opfyldelse.