En af De Hebraiske Skrifters poetiske bøger. Den fortæller om en sjulamitpiges (en pige fra landsbyen Sjunem eller Sjulem) urokkelige kærlighed til en ung hyrde og kong Salomons forgæves forsøg på at vinde hendes kærlighed. De indledende ord i den hebraiske tekst betegner digtet som „Sangenes Sang“, det vil sige „den ypperste sang“, den skønneste, den ypperligste sang. (Se NV, fdn. til titlen.) Den er ikke en samling sange, men udgør kun én sang.

Det siges straks i indledningen at Salomon er forfatteren. (Høj 1:1) Dette stemmer med at sangen selv vidner om at være skrevet af en der var godt kendt med Guds skaberværk, hvilket Salomon var. (1Kg 4:29-33) Planter, dyr, metaller og kostbare sten nævnes hyppigt i digtets malende billeder. (Høj 1:12-14, 17; 2:1, 3, 7, 9, 12-15; 4:8, 13, 14; 5:11-15; 7:2, 3, 7, 8, 11-13) Forfatteren var, som man kan forvente det af en konge som Salomon, særdeles bekendt med det land som israelitterne boede i — kystsletten, lavningerne (2:1), Libanons bjerge, Hermon, Anti-Libanon og Karmel (4:8; 7:5), En-Gedis vingårde (1:14) og „dammene i Hesjbon, ved Bat-Rabbim-Porten“ (7:4).

Digtet er skrevet på et tidspunkt da Salomon havde 60 dronninger og 80 medhustruer. (Høj 6:8) Dette tyder på at det er skrevet i den første del af hans 40 års regeringstid (1037-998 f.v.t.) eftersom han til sidst havde 700 hustruer og 300 medhustruer. — 1Kg 11:3.

De sproglige udtryk hvormed de elskende erklærer deres kærlighed til hinanden, synes måske fremmede for en vestlig tankegang, men her må man huske at digtet og dets ramme er orientalsk, og at det er ca. 3000 år gammelt.

Personerne. Hovedpersonen i Salomons Højsang er sjulamitpigen. De øvrige personer i digtet er hendes elskede hyrde (Høj 1:7), hendes moder og brødre (1:6; 8:2), kong Salomon (3:11), „Jerusalems døtre“ (damerne ved Salomons hof) og „Zions døtre“ (kvinder der bor i Jerusalem) (3:5, 11). Personerne identificeres af det de siger, eller det der siges til dem. Den hebraiske tekst kan også give et fingerpeg om hvem personerne er, da de grammatiske former viser hankøn og hunkøn foruden ental og flertal. Nogle oversættelser tilføjer ord for at få sådanne detaljer frem. Således er i Højsangen 1:5 tillægsordene „sort“ og „yndig“ hunkøn, hvilket viser at det er en pige der taler, og ordet pige kunne tilføjes så det bliver klart at den talende er sjulamitpigen.

Handlingen. Sjulamitpigen mødte hyrden på det sted hvor han var født. (Høj 8:5b) Hendes brødre, som nidkært vågede over hendes dyd, prøvede at beskytte hende mod at blive fristet. Da hun gerne ville tage imod hyrdens opfordring til at komme med og nyde det tidlige forårs skønhed (2:8-14), blev de vrede på hende, og under påskud af arbejdets nødvendighed satte de hende til at passe vingårdene så de små ræve ikke trængte ind og hærgede dem. (1:6; 2:15) Udsat for solens stråler mistede sjulamitpigen sin lyse hudfarve. — 1:5, 6.

Senere, da hun var på vej til nøddehaven, stødte hun uforvarende på kong Salomons lejr.  (Høj 6:11, 12) Her blev hun set enten af kongen selv eller af en anden, som derefter har anbefalet hende til ham, hvorefter hun blev ført ind i lejren. Kongen gav udtryk for sin beundring for hende, men hun følte sig ikke tiltrukket af ham og udtrykte længsel efter sin hyrde. (1:2-4, 7) „Jerusalems døtre“ anbefalede hende derfor at forlade lejren og selv begive sig ud for at finde hyrden. (1:8) Kongen var dog ikke til sinds at lade hende slippe, men priste hendes skønhed og tilbød at lave guldringe til hende med knopper af sølv. (1:9-11) Sjulamitpigen meddelte derefter kongen at hun ikke gengældte hans kærlighed, men at hun elskede en anden. — 1:12-14.

Derefter kommer sjulamitpigens hyrde til Salomons lejr og giver udtryk for sin kærlighed til hende. Hun forsikrer også ham om sin kærlighed. (Høj 1:15–2:2) Derefter priser sjulamitpigen sin hyrde over for „Jerusalems døtre“ idet hun sammenligner ham med et frugttræ blandt skovens træer og får dem til højtideligt at sværge ved alt hvad der er smukt og yndefuldt, ikke at prøve at vække kærligheden i hende før den selv vil. (2:3-7) Til stadighed, også i nattens timer, længes hun efter sin hyrde, og hun minder „Jerusalems døtre“ om at de har svoret ikke at forsøge at vække kærligheden i hende før den selv føler lyst. — 2:16–3:5.

Salomon tager sjulamitpigen med tilbage til Jerusalem. Da „Zions døtre“ ser dem nærme sig byen, beskriver de hvad de ser i processionen. (Høj 3:6-11) I Jerusalem kommer hyrden, der er fulgt efter processionen, i forbindelse med sjulamitpigen og priser hendes skønhed og forsikrer hende om sin kærlighed. (4:1-5) Sjulamitpigen udtrykker ønske om at ville forlade byen (4:6), og hans lovprisning af hendes skønhed fortsætter. (4:7-16a) „Måtte min kære komme ind i sin have og spise dens kosteligste frugter,“ siger hun. (4:16b) Hans svar på denne indbydelse lyder: „Jeg er kommet ind i min have, min søster, min brud.“ (5:1a) Kvinder i Jerusalem opmuntrer dem og siger: „Spis, venner! Drik og berus jer i kærtegn!“ — 5:1b.

 Efter at sjulamitpigen har haft en ond drøm og fortalt den til „Jerusalems døtre“ og sagt at hun er syg af kærlighed (Høj 5:2-8), vil de vide hvad særligt der er ved hendes elskede. Derpå beskriver sjulamitpigen sin elskede i glødende vendinger. (5:10-16) Da de spørger hvor han er gået hen, fortæller hun at han er gået ned for at vogte fårene mellem haverne. (6:1-3) Endnu en gang står hun over for Salomon, der priser hendes skønhed. (6:4-10) Da hun fortæller ham at hun ikke har søgt hans selskab (6:11, 12), bønfalder Salomon hende om at komme tilbage. (6:13a) Dette får hende til at spørge: „Hvad er det I ser i sjulamitten?“ (6:13b) Salomon benytter lejligheden til endnu en gang at udtrykke sin beundring for hende. (7:1-9) Men sjulamitpigens kærlighed forbliver urokkelig, og hun opfordrer „Jerusalems døtre“ til ikke at vække kærligheden i hende når den ikke selv vil. — 7:10–8:4.

Åbenbart lader Salomon hende derefter vende tilbage til sit hjem. Da hendes brødre ser hende komme, spørger de: „Hvem er denne kvinde der kommer op fra ørkenen og støtter sig til sin kære?“ (Høj 8:5a) Sjulamitpigens brødre var ikke klar over at deres søster var så standhaftig i sin kærlighed. En af hendes brødre havde tidligere sagt om hende: „Vi har en søster som er lille og ikke har bryster endnu. Hvad skal vi gøre for vor søster den dag der bejles til hende?“ (8:8) En anden broder havde svaret: „Hvis hun er en mur, bygger vi et brystværn af sølv på hende; men hvis hun er en dør, spærrer vi hende med en cederplanke.“ (8:9) Men da sjulamitpigen lykkeligt har modstået alle fristelser, er tilfreds med sin egen vingård og er loyal i sin kærlighed til hyrden (8:6, 7, 11, 12), kan hun med rette sige: „Jeg er en mur, og mine bryster er som tårnene. Således er jeg i hans øjne blevet som en der finder fred.“ — 8:10.

Sangen slutter med at hyrden udtrykker ønske om at høre hendes stemme (Høj 8:13), og hun ønsker at han skal komme springende over bjergene som har adskilt dem. — 8:14.

Værdien af bogen. Salomons Højsang skildrer den loyale og bestandige kærligheds skønhed. En sådan urokkelig kærlighed ses i forholdet mellem Kristus Jesus og hans brud. (Ef 5:25-32) Højsangen kan derfor opmuntre dem der bekender sig til Kristi brudeskare, til at forblive trofaste mod deres himmelske brudgom. — Jf. 2Kor 11:2.

[Ramme på side 987]

HOVEDPUNKTER I HØJSANGEN

En sjulamitpiges urokkelige kærlighed til en ung hyrde trods kong Salomons forsøg på at vinde hendes gunst

Skrevet af Salomon, øjensynlig ret tidligt i hans regeringstid

Sjulamitpigen i Salomons lejr (1:1–3:5)

Hun længes efter sin elskedes, en hyrdes, kærlighed og ønsker at han skal føre hende bort fra kongens lejr

Hun forklarer hofdamerne at hendes mørke hudfarve skyldes at hun er blevet solbrændt ved at arbejde i sine brødres vingårde

Salomon lover hende guld- og sølvsmykker, men hun insisterer på at hun vil blive ved med at elske sin hyrde

Hyrden kommer og priser sjulamitpigens skønhed idet han sammenligner hende med en lilje blandt ukrudt

Sjulamitten siger til hofdamerne at hendes hyrde er som et æbletræ hvis skygge hun har et heftigt begær efter; hun lader dem sværge på at de ikke vil vække en kærlighed til Salomon i hende; hun mindes dengang hendes elskede opfordrede hende til at følge ham; hendes brødre sagde imidlertid til hende at vingårdene skulle beskyttes mod de små ræve

Om natten drømmer hun at hun leder efter sin elskede og finder ham

Sjulamitten prøves i Jerusalem (3:6–8:4)

Salomons prægtige følge indleder tilbagerejsen til Jerusalem

Hyrden kommer igen i kontakt med sjulamitten (der nu er tilsløret) og taler om hendes skønhed idet han sammenligner hende med en stænget have fyldt med duftende planter

Hun indbyder ham til at komme ind i denne have og nyde dens frugter

Sjulamitten fortæller hofdamerne om sin onde drøm: Hendes elskede kom da hun var gået i seng; han gik før hun kunne nå at åbne døren; hun ledte forgæves efter ham i byen og blev mishandlet af byens vægtere

Jerusalems døtre udspørger om hendes elskede, og hun giver en malende beskrivelse af ham

Salomon udtrykker nu sin kærlighed til sjulamitten og siger at hun er smukkere end hans 60 dronninger og 80 medhustruer

Sjulamitten er urokkelig og siger at hun kun er der fordi et ærinde har bragt hende i nærheden af Salomons lejr

Salomon beskriver livfuldt hendes skønhed, men sjulamitten modstår hans lokkende ord og understreger at hun tilhører sin elskede

Sjulamitten vender hjem; hendes loyalitet er bevist (8:5-14)

Sjulamitten vender hjem, støttet til sin kære

Hendes brødre har tidligere spurgt sig selv om hun ville være standhaftig som en mur eller eftergivende som en dør der lader alle komme ind

Sjulamitten har sagt nej til alt hvad Salomon kunne tilbyde, og vist at hun nærer udelt hengivenhed for sin kære; hendes kærlighed er stærk som døden, og dens luer er som Jahs flamme