(Haʹdad).

1. En af Ismaels 12 sønner og en sønnesøn af Abraham og hans medhustru Hagar. — 1Mo 25:12-15; 1Kr 1:28-30.

2. Konge over Edom efter Husjams død. „Hadad, Bedads søn, som besejrede midjanitterne i Moabs område,“ regerede øjensynlig fra byen Avit. — 1Mo 36:31, 35, 36; 1Kr 1:46, 47.

3. En anden konge over Edom; gift med Mehetab’el. Hadad efterfulgte Ba’al-Hanan på tronen, og „navnet på hans by var Pa’u“. (1Kr 1:43, 50, 51) I 1 Mosebog 36:39 kaldes han Hadar, der kan være en afskriverfejl eftersom de hebraiske bogstaver der svarer til „r“ (ר) og „d“ (ד), ligner hinanden meget.

4. En edomit af kongelig æt som skabte problemer for Israel i Salomons regeringstid. Sammen med nogle af sin faders tjenere flygtede han som barn gennem Paran til Ægypten for at undgå Joab, der slog alle af mandkøn i Edom ihjel. I Ægypten tog man godt imod Hadad og hans ledsagere, og Farao gav ham et hus, foruden mad og land, og senere endog sin egen svigerinde til hustru. Med denne kvinde fik Hadad sønnen Genubat, der boede i Faraos hus blandt Faraos sønner. Da Hadad hørte at kong David og Joab var døde, vendte han tilbage til Edom, hvor han viste sig som en modstander af Salomon. — 1Kg 11:14-22, 25.

5. Hadad anses for at være hovedguden i det gamle Aram og identificeres almindeligvis med Rimmon. Navnet Hadad indgår i visse aramaiske kongers navne, som for eksempel Ben-Hadad (1Kg 15:18) og Hadad’ezer (1Kg 11:23), og desuden forekommer det i navnet Hadadrimmon. — Zak 12:11; se HADADRIMMON.