En af De Hebraiske Skrifters inspirerede bøger som hører til de såkaldte små profeter. Den består af fire budskaber som Jehova henvendte til jøderne efter deres hjemkomst fra landflygtigheden i Babylon for at tilskynde dem til at fuldføre genopbygningen af templet i Jerusalem. Bogen er også profetisk og forudsiger blandt andet at Jehovas hus vil blive fyldt med herlighed, og at jordiske riger vil blive omstyrtet. — Hag 2:6, 7, 21, 22.

Skrevet af Haggaj. Er kanonisk. Bogen er skrevet af profeten Haggaj, som selv forkyndte bogens budskaber. (Hag 1:1; 2:1, 10, 20; se HAGGAJ.) I de fleste gamle fortegnelser over De Hebraiske Skrifter nævnes Haggajs Bog ganske vist ikke ved navn, men den er tydeligvis medregnet i udtrykket ’de tolv små profeter’, da antallet ellers ikke ville have været 12. Jøderne har aldrig draget bogens plads blandt De Hebraiske Skrifter i tvivl; og at bogen er kanonisk, bekræftes på afgørende måde ved at der i Hebræerne 12:26 citeres fra Haggaj 2:6. — Jf. Hag 2:21.

Stil. Sproget er enkelt, og meningen klar. Her og der stilles tankevækkende spørgsmål. (Hag 1:4, 9; 2:3, 12, 13, 19) Bogen indeholder kraftige revselser, stærke tilskyndelser og opmuntrende profetier som indgyder håb. Guds navn, Jehova, forekommer 35 gange i bogens 38 vers, og der gøres tydeligt opmærksom på at budskaberne er fra Gud, og at Haggaj tjener som hans sendebud. — 1:13.

Affattelsestidspunkt. De fire budskaber som Haggaj nedskrev, blev forkyndt i Jerusalem inden for en periode af fire måneder i perserkongen Darius Hystaspes’ andet år (520 f.v.t.), og bogen blev øjensynlig fuldført i 520 f.v.t. (Hag 1:1; 2:1, 10, 20)  Zakarias profeterede i samme periode og i samme hensigt. — Ezr 5:1, 2; 6:14.

Budskaber af varig værdi. Haggajs Bog indgiver læseren tro. Den viser at Gud er med sit folk (Hag 1:13; 2:4, 5), og understreger at man må sætte hans interesser først i livet. (Hag 1:2-8; Mt 6:33) Den fastslår at en ren og skær formel tilbedelse ikke behager Jehova (Hag 2:10-17; jf. Es 29:13, 14; Mt 15:7-9), men at trofaste handlinger i overensstemmelse med Guds vilje vil føre til velsignelse. (Hag 2:18, 19; jf. Ord 10:22.) Hebræerbrevets forfatter henviser til at Haggaj 2:6 får en større opfyldelse i forbindelse med Guds rige ved Jesus Kristus. — He 12:26-29.

[Ramme på side 813]

HOVEDPUNKTER I HAGGAJS BOG

Fire budskaber som Jehova henvendte til jøderne for at tilskynde dem til at fuldføre genopbygningen af hans tempel

Skrevet i Jerusalem 17 år efter at jøderne var vendt tilbage fra landflygtigheden, da templet endnu ikke var fuldført

Et budskab til et folk der bor i træklædte huse mens Jehovas hus ligger i ruiner (1:1-15)

Jehova forklarer dem der mener at tiden ikke er inde til at genopbygge templet, at han på grund af denne forsømmelse har tilbageholdt sin velsignelse, så høstudbyttet er ringe og daglejerne lønnes dårligt

Zerubbabel, Josua og resten af folket reagerer positivt; Jehova lover at være med dem under genopbygningen af templet; arbejdet på templet påbegyndes

Proklamation om at Jehova vil fylde sit hus med herlighed (2:1-9)

For de ældre der har set Salomons tempels herlighed, er det nye hus som ingenting

Jehova opfordrer indtrængende Zerubbabel, Josua og resten af folket til at være stærke, ikke modløse, og at fortsætte arbejdet. Han forsikrer dem om at det genopbyggede tempels herlighed vil overgå det tidligere tempels

Jehova viser at folket selv og alt hvad det gør, er blevet urent for Gud fordi man har forsømt at genopbygge templet (2:10-19)

Præsterne besvarer nogle spørgsmål som viser at hellighed ikke kan overføres til andre ting, men at urenhed kan

Jehova opmuntrer folket ved at fortælle at han fra den dag templets grundvold bliver lagt, vil udøse sin velsignelse og gøre ende på perioden med dårligt høstudbytte

Et budskab til Zerubbabel om at Jehova vil ryste himmelen og jorden (2:20-23)

Når Jehova ryster himmelen og jorden, og endda omstyrter rigernes troner, vil fjenderne vende deres våben mod sig selv; ingen magt vil således kunne hindre genopbygningen af templet

Jehova vil gøre Zerubbabel til en seglring; en garanti for at hans stilling vil være sikret uanset hvad der måtte ske