(Haʹman).

Agagitten Hammedatas søn. Betegnelsen „agagit“ kan betyde at Haman var en amalekit af kongelig æt. (Est 3:1; se AGAG, 1; AGAGIT.) Hvis det er tilfældet, kan dette i sig selv forklare hvorfor han nærede så stort et had til jøderne, for Jehova havde besluttet at amalekitterne skulle udryddes fordi de af had til Gud og hans folk var gået til angreb på israelitterne da disse drog gennem ørkenen. — 2Mo 17:8, 14-16.

Haman var tjener hos perserkongen Ahasverus (Xerxes I), der regerede i begyndelsen af det 5. århundrede f.v.t. Haman nød stor ære og blev udnævnt til førsteminister i det persiske rige. Jøden Mordokaj nægtede imidlertid at bøje sig for ham, og herover blev han så rasende at han planlagde at tilintetgøre ikke blot Mordokaj, men alle jøderne i hele riget. Han gik til kongen og fremstillede jøderne som nogle der var uønskede i riget da de overtrådte kongens love og havde deres egne love, som var „forskellige fra alle andre folks“. Desuden føjede han et klækkeligt beløb til sin anmodning idet han sagde: „Lad det blive nedskrevet at de skal udryddes. Og til kongens forretningsførere vil jeg betale ti tusind talenter sølv [ca. 560 mio. kr.] så de kan bringe det til kongens skatkammer.“ Kongen gav Haman sin signetring og svarede: „Sølvet gives dig, også folket, så du kan gøre med det som det synes godt i dine øjne.“ — Est 3:1-11.

Haman blev opblæst af stolthed da han af kongen fik myndighed til at udstede et dekret om at jøderne skulle udryddes og udplyndres, og endnu mere da han senere blev indbudt til to fester som dronning Ester ville holde. (Est 3:12, 13; 5:4-12) Men netop som han troede at han var ved at nå sine ærgerrige mål, vendte bladet sig. Haman, der indbildsk og selvoptaget forventede at blive ophøjet, blev forsmædeligt ydmyget da kongen befalede ham at gennemføre en offentlig ceremoni til ære for den hadede Mordokaj, som engang havde afsløret en sammensværgelse mod kongens liv. (Est 6:1-12; 2:21-23) Hamans vise mænd og hans hustru tog dette som et varsel om at Haman ville blive bragt til fald over for jøden Mordokaj. — Est 6:13.

Dette fald kom brat under den anden af de to særlige fester som dronning Ester, Mordokajs kusine, havde indbudt ham til. (Est 2:7) Modigt rettede hun en anmodning til kongen mens Haman var til stede. Hun afslørede for den forbløffede  konge at hans egne interesser var bragt i fare, eftersom hans dronnings liv var truet af et morderisk komplot. Idet kongens vrede steg, udpegede Ester den nu skrækslagne førsteminister, „den onde Haman dér“, som anstifteren af det nedrige komplot. (Est 7:1-6) Kongen befalede da at den blodtørstige Haman skulle hænges op på den 22 m høje pæl som Haman havde gjort klar til Mordokaj. (Est 7:7-10) Derefter blev Hamans hus givet til Ester (Est 8:7), og Mordokaj blev indsat som førsteminister og fik beføjelse til at give jøderne lov til at forsvare sig. (Est 8:2, 10-15) I to dage hævnede de sig på deres fjender og vandt en stor sejr idet de dræbte over 75.000 af deres fjender. Hamans ti sønner blev også dræbt og den følgende dag hængt op på pælen til offentlig skændsel. — Est 9:1-17; se ESTER; ESTERS BOG; MORDOKAJ, 2; PURIM.

Haman viste at han havde amalekitternes karaktertræk. Han var tydeligvis afgudsdyrker, og det var måske astrologi han støttede sig til da han lod kaste lod for at afgøre hvilken dag det var bedst at udrydde jøderne. (Est 3:7; se LOD I, LODKASTNING.) Han øvede „kødets gerninger“, for han gav sig af med afgudsdyrkelse og spiritisme, afslørede et dødeligt had til jøderne, viste en stolt, hovmodig og selvglad ånd og var fuld af skinsyge og misundelse over for andre, især over for Guds tjenere. (Ga 5:19-21) Han benyttede sig af løgn og bedrag (Est 3:8) og viste sig at være en fej kujon da hans planer blev forpurret og han stod fordømt. (Est 7:6-8) Ifølge princippet i Romerne 6:16 viste Haman sig at tjene Guds modstander, Djævelen.