Et håndværktøj bestående af skaft og hoved. Med hamre slog man søm og teltpløkke i (Jer 10:4; Dom 4:21), kløvede sten i stenbruddene, tilhuggede byggesten (1Kg 6:7) og udhamrede metal, for eksempel ved fremstillingen af gudebilleder. — Es 41:7; 44:12.

Hovedet på hammeren kunne være af sten, metal eller træ. Den hammer Jael brugte da hun slog en teltpløk i Siseras tinding, var sandsynligvis af træ. — Dom 4:21; 5:26.

Jehovas domsbudskab er billedligt talt som en smedehammer der knuser klippebjerge. (Jer 23:29) Og Babylon var i Jehovas hånd som en smedehammer der knuste nationer og slog riger i stykker. — Jer 50:23; jf. Jer 25:8, 9, 17-26.