(Haʹnan) [som viser gunst; er nådig].

1. En benjaminit; en af „Sjasjaks sønner“. — 1Kr 8:1, 23-25.

2. En søn af Ma’aka; en af de vældige krigere i Davids kampstyrker. — 1Kr 11:26, 43.

3. En af Azels seks sønner; en efterkommer af kong Saul. — 1Kr 8:33-38; 9:44.

4. En søn af Jigdalja; ’en sand Guds mand’. I det spiserum som tilhørte Hanans sønner, prøvede Jeremias rekabitternes lydighed mod deres forfader Jonadabs påbud om at de ikke måtte drikke vin. — Jer 35:3-6.

5. Overhoved for en slægt af netinim-folk, hvoraf nogle i 537 f.v.t. drog med Zerubbabel tilbage fra Babylon. — Ezr 2:1, 2, 43, 46; Ne 7:46, 49.

6. En af de levitter som hjalp Ezra med at forklare Loven for Israels menighed der var samlet på torvet foran Vandporten i Jerusalem. (Ne 8:1, 7) Muligvis den samme som nr. 7 eller nr. 10.

7. En levit — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som var med til at besegle den „bindende aftale“ der blev indgået mens Nehemias var landshøvding. (Ne 9:38; 10:1, 9, 10) Hvis det var Hanan selv der beseglede denne aftale, er han muligvis den samme som nr. 6 eller nr. 10.

8, 9. To af „folkets overhoveder“ — eller to efterkommere der repræsenterede deres slægter — som var med til at besegle den „bindende aftale“ der blev indgået mens Nehemias var landshøvding. — Ne 9:38; 10:1, 14, 22, 26.

10. En søn af Zakkur; en trofast levit der af Nehemias blev udpeget til at sørge for uddelingen til levitterne under ledelse af Sjelemja, Zadok og Pedaja. (Ne 13:13) Muligvis den samme som nr. 6 eller nr. 7.