Efter græsk og romersk tidsinddeling var det  betegnelsen for den tredje nattevagtsperiode. (Mr 13:35) Den varede fra omkring midnat til omkring kl. 3 om morgenen.

Jesu ord om at Peter ville fornægte ham tre gange før hanen galede (gr.: alektorofōniʹa), har givet anledning til en del diskussion. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:30, 72; Lu 22:34; Joh 13:38) På grundlag af bemærkninger i den jødiske Misjna (Bava Kamma 7:7) hævder nogle at man ikke havde haner i Jerusalem da de med deres skraben i jorden forårsagede ceremoniel urenhed. De pågældende forskere mener at Jesus i virkeligheden sigtede til det romerske gallicinium, et tidssignal som efter sigende blev givet med signalhorn ved slutningen af den tredje nattevagt af den romerske vagtpost der var stationeret på Antoniaborgens mur i Jerusalem.

Nogle bemærkninger i den jødiske Talmud tyder imidlertid på at man virkelig holdt haner i Jerusalem på den tid. (Se fx Misjna, Edujjot 6:1.) Et yderligere vidnesbyrd herom er at da Jesus udtrykte sin sorg over Jerusalem, sammenlignede han sin omsorg for byen med ’en høne der samler sine kyllinger under vingerne’. (Mt 23:37) De billeder han valgte, var altid af en sådan art at de umiddelbart ville blive forstået af hans tilhørere. Der synes derfor ikke at være nogen grund til at antage at han i sin udtalelse til Peter mente noget andet end bogstaveligt hanegal.

Andre peger på at de fire beretninger tilsyneladende modsiger hinanden, idet Mattæus, Lukas og Johannes kun nævner ét hanegal, mens Markus gengiver Jesu ord på denne måde: „Jeg skal sige dig sandheden: I dag, ja i denne nat, før hanen galer to gange, vil selv du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Han bruger de samme ord senere da han fortæller hvad der skete. — Mr 14:30, 72.

Der er dog ikke nogen selvmodsigelse her; den ene skribent giver blot en mere detaljeret fremstilling end de andre. Markus og Peter var nære medarbejdere gennem længere tid, og da episoden handlede om Peter, og da Markus utvivlsomt skrev sit evangelium ved Peters hjælp eller efter hvad denne kunne berette, kunne man kun forvente at Markus’ fremstilling ville være mere udførlig. (I andre tilfælde er det Mattæus der er mest udførlig. Sml. fx Mt 8:28 med Mr 5:2 og Lu 8:27, samt Mt 20:30 med Mr 10:46 og Lu 18:35.) Markus citerer altså Jesu ord med de to hanegal, mens de tre andre skribenter kun nævner det andet og sidste hanegal, det der fik Peter til at briste i gråd. Dermed benægter de ikke at der var et tidligere hanegal.

Der er almindelig enighed om at hanegal i lange tider har tjent og stadig tjener som tidsangivelse i landene øst for Middelhavet, og at der høres et tidligt hanegal omkring midnat og et senere hen imod daggry. Nogle mener at der var endnu et hanegal mellem disse to. Med hensyn til Johannes 13:38 siger Clarkes Commentary: „Jøderne og visse andre folk inddelte tiden efter et første, et andet og et tredje hanegal.“ Vi ved altså ikke i dag nøjagtig hvornår disse periodiske hanegal kunne høres, men det er tilstrækkeligt for os at vide at hanegal blev brugt som tidsangivelse, og at Peter fornægtede Jesus tre gange før der havde lydt to hanegal.