(Hanʹna) [gunst; nåde].

Profeten Samuels moder. Hanna boede sammen med sin mand, levitten Elkana, og dennes anden hustru, Peninna, i Ramatajim-Zofim i Efraims bjergland. Skønt Peninna fødte flere børn, mens Hanna længe havde været barnløs, elskede Elkana Hanna højest. Peninna generede Hanna groft på grund af hendes barnløshed, navnlig når Elkana en gang om året drog op til mødeteltet i Silo med hele sin familie. — 1Sa 1:1-8.

Engang da Hanna var i Silo, aflagde hun det løfte til Jehova at hvis hun fik en søn, ville hun give ham til Jehova, så drengen kunne tjene ham. Da ypperstepræsten Eli så hendes læber bevæge sig i stille bøn, mistænkte han hende først for at være beruset fordi hun havde drukket for meget vin. Men da hun fortalte at hun var ædru og havde bedt inderligt og oprigtigt, udtrykte han ønsket om at Jehova måtte bønhøre hende. Kort efter blev hun gravid. Efter Samuels fødsel tog hun ikke med til Silo igen før han var blevet vænnet fra. Derefter overgav hun ham som lovet til Jehova og bragte en treårs tyr, en efa mel og en stor krukke vin som offer. (1Sa 1:9-28) Når Hanna hvert år derefter kom til Silo, havde hun en ny overklædning uden ærmer med til sin søn. Eli velsignede hende, og Jehova åbnede atter hendes moderliv, så hun med tiden fik tre sønner og to døtre. — 1Sa 2:18-21.

 Hanna var i besiddelse af flere gode egenskaber. Hun bad oprigtigt til Gud, og hun var ydmyg og ville gerne behage sin mand. Hun drog med ham hvert år for at bringe ofre ved mødeteltet. Hun bragte et stort personligt offer ved at give afkald på samværet med sin søn for at holde sit ord og vise sin værdsættelse af Jehovas godhed. Hun bevarede sine moderlige følelser for Samuel, som det ses af at hun lavede en ny klædning til ham hvert år. De følelser hun gav udtryk for i sin takkesang da hun og Elkana overgav Samuel til tjenesten ved helligdommen, er meget lig de tanker Maria udtrykte kort efter at hun havde fået at vide at hun skulle være moder til Messias. — Lu 1:46-55.