(Har-Mageʹdon) [fra hebr.; betyder „Megiddos Bjerg“].

Dette navn er knyttet direkte til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Det anvendes specielt om den tilstand eller situation hvori „kongerne på hele den beboede jord“ samles i opposition til Jehova og hans rige ved Jesus Kristus. (Åb 16:14, 16) I nogle oversættelser er det gengivet med Armagedon (R-L, Rø). Navnet Har-Magedon kommer af hebraisk og betyder blot „Megiddos Bjerg“.

Det var apostelen Johannes der skrev Åbenbaringen, men intet tyder på at der på hans tid eller før hans tid fandtes et sted som hed „Megiddos Bjerg“, hverken inden for eller uden for det forjættede land. Betydningen af navnet Har-Magedon skal derfor åbenbart søges i de begivenheder der er knyttet til oldtidsbyen Megiddo.

Megiddo lå nogle få kilometer sydøst for Karmels Bjerg med udsigt over Jizre’elsletten og dens vigtige nord-syd- og øst-vestgående handels- og hærveje, som den beherskede. Josua var den første som erobrede denne kana’anæiske by. (Jos 12:7, 8, 21) Det var i nærheden af denne by at Jabins hær under ledelse af Sisera senere blev tilintetgjort, idet Jehova gjorde brug af naturkræfter for at hjælpe israelitternes hær under Barak. Beretningen lyder: „Så gik Barak ned fra Tabors Bjerg med ti tusind mand efter sig. Og med sværdets æg skabte Jehova forvirring iblandt Sisera og alle hans stridsvogne og hele lejren foran Barak. Til sidst steg Sisera ned af stridsvognen og flygtede til fods. Men Barak satte efter stridsvognene og lejren lige til nationernes Harosjet, så hele Siseras lejr faldt for sværdets æg. Ikke én blev tilbage.“ — Dom 4:14-16.

Efter sejren sang Barak og profetinden Debora en sang hvori det blandt andet hed: „Der kom konger; de kæmpede; da kæmpede Kana’ans konger i Ta’anak ved Megiddos vande. De hentede sig ingen fortjeneste i sølv. Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera. Kisjons Regnflod skyllede dem bort, regnfloden fra gamle dage, Kisjons Regnflod. Du trådte styrke under fode, min sjæl. Da stampede hestenes hove ved hans hingstes løb i galop, i galop.“ — Dom 5:19-22.

Det var i Megiddo at kong Ahazja af Juda døde efter at han på Jehus befaling om at hugge ham ned var blevet dødeligt såret. (2Kg 9:27) Det var også her at kong Josias af Juda blev dræbt i kamp mod farao Neko. (2Kg 23:29, 30) På grund af Megiddos strategiske beliggenhed blev der ifølge den verdslige historie udkæmpet mange slag mellem andre nationer i byens nærhed. ’Jøder, hedninger, saracenere, korsfarere, ægyptere, persere, drusere, tyrkere og arabere har alle rejst deres telte på Jizre’elsletten.’ — Word Studies in the New Testament af M. R. Vincent, 1957, bd. II, s. 542.

Ifølge skildringen i Åbenbaringen bliver jordens kongers forenede hære samlet „på det sted [gr.; form af toʹpos] der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åb 16:16) Ordet toʹpos bruges i Bibelen om et bogstaveligt sted (Mt 14:13, 15, 35), om en „lejlighed“ eller mulighed som et menneske har (Apg 25:16), og om et symbolsk område, en tilstand eller en situation (Åb 12:6, 14). Som det fremgår af sammenhængen, er det til et „sted“ i sidstnævnte forstand at jordens forenede militærstyrker marcherer.

 „Krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, som Har-Magedon er forbundet med, fremstilles ikke som noget fortidigt, men som en fremtidig begivenhed i forhold til det tidspunkt da Johannes fik sit syn. Kongernes march mod Har-Magedon skildres som et resultat af udgydelsen af den sjette af syv skåle med „de sidste“ plager hvormed Guds harme bliver fuldbyrdet. (Åb 15:1; 16:1, 12) At krigen ved Har-Magedon desuden er forbundet med Kristi nærværelse, fremgår af at der mellem vers 14 og vers 16 i kapitel 16 er indføjet en advarsel om at han kommer som en tyv.

At der er tale om en global krig, fremgår af at Jehovas modstandere er „kongerne på hele den beboede jord“, som er blevet mobiliseret af „udtalelser inspireret af dæmoner“. — Åb 16:14.

I Åbenbaringens 19. kapitel siger Johannes: „Og jeg så vilddyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær.“ (Åb 19:19) Dette kapitel fortæller at den der rider ud på en hvid hest i spidsen for de himmelske hære, bærer navnene „Trofast og Sand“ og „Guds Ord“. (Åb 19:11-13) Det ses heraf at Jesus Kristus, Ordet, er de himmelske hæres anfører. (Joh 1:1; Åb 3:14) At det forholder sig sådan, fremgår desuden af udtalelsen om at de jordiske hærstyrker „vil føre krig mod Lammet [som er Jesus Kristus (Joh 1:29)], men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ — Åb 17:13, 14.

I synet i Åbenbaringen, kapitel 19, er det kun himmelske hære der deltager i krigen på Jesu Kristi, Guds Ords, side, hvilket viser at ingen af Jehovas kristne tjenere på jorden vil deltage i kampen. Dette stemmer med Jesu ord i Mattæus 26:52 om at hans disciple ikke skulle gribe til bogstavelige våben. (Jf. 2Mo 14:13, 14; 2Kr 20:15, 17, 22, 23; Sl 2:4-9.) Himmelens fugle vil tage sig af ligene af de dræbte. — Åb 19:11-21.

Har-Magedon er altså ikke en krig mellem mennesker, men en krig hvori Guds usynlige hære deltager. Den vil med sikkerhed komme, og den vil bryde ud til den tid der er fastsat af Jehova Gud, der „gør som han vil med himmelens hær og jordens beboere“. — Da 4:35; se også Mt 24:36.