(Haʹrif) [betyder „han har smædet“].

Overhoved for en slægt af hvilken 112 mænd i 537 f.v.t. vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. Han kaldes også Jora. (Ne 7:6, 7, 24; Ezr 2:18) Navnet Harif — øjensynlig knyttet til en efterkommer der repræsenterede hans slægt — forekommer også blandt de overhoveder som var med til at besegle den bindende aftale der blev indgået mens Nehemias var landshøvding. — Ne 9:38; 10:1, 14, 19.