[fra (tilhørende) Harif el. Haruf].

En betegnelse der bruges om en benjaminit ved navn Sjefatja som sluttede sig til David i Ziklag  mens han endnu havde begrænset råderum på grund af Saul. At Sjefatja kaldes harifit, kan betyde at han enten kom fra Harif (Haruf), et sted hvis beliggenhed i dag er ukendt, eller var en efterkommer af en mand ved navn Harif (Haruf). — 1Kr 12:1, 2, 5.