(Haʹzazon-Taʹmar) [palmetræets grus(skråning)].

En by der var beboet af amoritter, og som øjensynlig lå i nærheden af Siddimlavningen. Kong Kedorlaomer og hans allierede besejrede de amoritter der boede i Hazazon-Tamar. (1Mo 14:5-8) Da de samlede styrker fra Moab, Ammon og Se’irs bjergland flere hundrede år senere drog imod Juda, kom de igennem „Hazazon-Tamar, det vil sige En-Gedi“. (2Kr 20:2, 10, 11) Mange forskere mener at der i Første Mosebog er tale om et sted der lå syd for En-Gedi, og de anser derfor ordene „det vil sige En-Gedi“ for en senere tilføjelse. Navnet „Hazazon-Tamar“ synes dog at være bevaret i Wadi Hasasa (Nahal Hazezon), ca. 10 km nord for det sted hvor En-Gedi formodes at have ligget. Betydningen af navnet Hazazon-Tamar passer også godt på En-Gedi-området, der af Josefus beskrives som et sted hvor „de smukkeste palmetræer“ vokser. (Jewish Antiquities, IX, 7 [i, 2]) Hvis der i Første Mosebog sigtes til en sydligere beliggenhed, var der måske to steder ved navn Hazazon-Tamar: et der havde tilknytning til En-Gedi, og et andet der blot blev kaldt Tamar, sydvest for Det Døde Hav. — Ez 47:19; 48:28.