[hebr.: ’anafahʹ].

En fugl som ifølge Moseloven ikke måtte bruges til føde. (3Mo 11:13, 19; 5Mo 14:12, 18) Nogle mener at det hebraiske navn kommer af en verbalrod der betyder „at ånde tungt“ eller måske „at fnyse“, sandsynligvis i vrede. Andre mener at navnet er tættere knyttet til det hebraiske ord for „næse“ (’af), måske som en beskrivelse af fuglens næb. Eftersom der i Bibelen står „hejren efter dens art“ („de forskellige hejrearter“, DA92), kan det hebraiske ord meget vel omfatte alle arter af hejrer, der har den videnskabelige betegnelse Ardeidae, hvortil hører både hejrer og rørdrummer. Alle disse fugle har lange, skarpe næb, og nogle er kendt for de hæse lyde de udstøder når de forstyrres eller forskrækkes.

Fuglene af hejrefamilien holder ligesom vadefuglene til i marskområder, i sumpe, ved flodbredder og ved søer. De har lange, tynde halse og lange, nøgne, usædvanligt tynde ben og lange tæer, deriblandt en lang bagtå. De vader langsomt og værdigt gennem vandet under deres søgen efter frøer, små krabber og små krybdyr, eller de står stille som statuer, tålmodigt ventende på at småfisk skal komme inden for deres rækkevidde, hvorpå de lynsnart spidder dem på deres spidse næb. De har store vinger og flyver langsomt og majestætisk med benene strakt bagud, men halsen trukket ind så hovedet hviler på det forreste af skuldrene. Herved adskiller hejrer sig fra storke, traner og ibiser, der flyver med både ben og hals udstrakt.

I Palæstina findes der flere hejrearter: fiskehejren eller gråhejren (Ardea cinerea), kæmpehejren (Ardea goliath) og purpurhejren (Ardea purpurea). De kan opnå en længde af 1,5 m og findes omkring Galilæas Sø, ved Jordans og Kisjons bredder, i marskområder og langs kysten.

Også mindre, hvide hejrearter, som kan opnå en længde af mellem 50 og 90 cm, findes i Palæstina. De er blandt de smukkeste og mest yndefulde fugle af hejrefamilien. Kohejren (Bubulcus ibis) ses ofte sammen med græssende kvæg, hvor den går og æder insekter. Desuden findes dværghejren (Ixobrychus minutus) i Palæstina.

Rørdrummen (Botaurus stellaris) er en mørkere og mere tætbygget art af hejrefamilien som  også findes i Palæstinas marskområder. Den bliver omkring 75 cm lang og har en karakteristisk fjerdragt med sorte, brungule og hvide pletter og striber. Bugen er lys beige med brune striber, og benene er gulgrønne. Denne farvekombination virker som en perfekt camouflage i de rørskove hvor rørdrummen holder til. Når den føler sig truet, „stivner“ den med hals og næb strakt opad, hvilket i forening med de brune striber får den til at falde helt sammen med omgivelserne. Rørdrummen er kendt for de dybe, rungende eller pumpende lyde, den såkaldte pauken, som den frembringer ved at støde luft ud gennem spiserøret mens hoved og hals strækkes og vrides voldsomt.

[Illustration på side 863]

Hejre, en fugl som ifølge Moseloven ikke måtte bruges til føde