(Heʹled) [levetid; tingenes ordning; el. muligvis: blindmus].

En vældig kriger i Davids hær. Han var søn af netofatitten Ba’ana. (1Kr 11:26, 30) I den parallelle liste kaldes han Heleb, og han er sandsynligvis den samme som Heldaj. — 2Sa 23:29; 1Kr 27:15.