Det hebraiske ord matstsevahʹ, der er oversat med dette udtryk, betegner egentlig blot noget der er rejst eller stillet op. Det var øjensynlig et fallossymbol for Ba’al eller, i nogle tilfælde, andre falske guder. (2Mo 23:24; 2Kg 3:2; 10:27) Man har flere steder i Mellemøsten fundet opretstående stenstøtter der åbenbart ikke har været en del af en bygning. At de er blevet fundet sammen med kulturgenstande af religiøs art, tyder på at det var hellige støtter. Nogle af dem er uforarbejdede og mindst 1,8 m høje.

Før israelitterne gik ind i det land Gud havde lovet dem, fik de påbud om ikke at rejse hellige støtter og om at nedrive eller knuse de hellige støtter kana’anæerne allerede havde opstillet. (2Mo 34:13; 3Mo 26:1; 5Mo 12:3; 16:22) Måden de skulle tilintetgøres på, viser at de sandsynligvis var af sten. I 2 Kongebog 10:26 nævnes det imidlertid at hellige støtter blev brændt, hvilket vidner om at nogle var af træ. Det kunne dog i dette tilfælde dreje sig om hellige pæle, eller asjerer. — Se HELLIG PÆL.

Israel lod hånt om Guds tydelige advarsel ved Moses, og både i Juda og tistammeriget blev der rejst hellige støtter overalt. (1Kg 14:22, 23; 2Kg 17:10) Men trofaste konger i Juda som Asa, Ezekias og Josias knuste de hellige støtter (2Kg 18:4; 23:14; 2Kr 14:3), og da Jehu udryddede ba’alsdyrkelsen af tistammeriget, blev Ba’als hellige støtte revet ned. — 2Kg 10:27, 28.