Et stykke land som er nævnt i Ezekiels syn af fordelingen af det forjættede land.

Hver af Israels 12 stammer med undtagelse af Levis stamme (Josef blev repræsenteret af Efraim og Manasse, så der stadig var 12) fik en andel der strakte sig på tværs af landet fra øst til vest. Syd for Judas andel, som var den syvende andel regnet fra landets nordgrænse, lå et forvaltningsområde. (Ez 48:1-8) Dette områdes nordlige grænse fulgte Judas områdes sydgrænse og stødte mod syd op til Benjamins område, som var den femte stammeandel regnet fra landets sydgrænse. (Ez 48:23-28) Forvaltningsområdet var 25.000 alen (13 km) bredt fra nord til syd. Det skulle afgives af folket til administrative formål. — Ez 48:8.

Jehovas helligdom lå midt i et firkantet „bidrag“ som målte 25.000 alen på hver led, og som lå i forvaltningsområdet. Resten af området øst og vest for dette „bidrag“ bestod af to stykker som tilfaldt høvdingen. (Ez 48:20-22; se HØVDING.) Det firkantede „bidrag“ blev inddelt på følgende måde: Langs nordgrænsen en strimmel på 10.000 alens (5,2 km’s) bredde til de ikkepræstelige levitter. Dette stykke kunne ikke sælges eller byttes bort, „for det [var] helliget Jehova“. (Ez 48:13, 14) Syd for levitternes stykke fulgte endnu en strimmel på 10.000 alen, ’et helligt bidrag som skulle tilhøre præsterne’. Det var i dette afsnit Jehovas helligdom eller tempel lå. (Ez 48:9-12) Tilbage blev der så en strimmel på 5000 alens (2,6 km’s) bredde mod syd. Dette afsnit var „ikke-helligt land til byen, til beboelse og til græsgang“. (Ez 48:15) Midt i dette stykke skulle der ligge en by ved navn „Jehova er der“. Byen var 4500 alen (2,3 km) på hver led; den havde 12 porte, og hele vejen rundt om den var der græsgange i en bredde af 250 alen (130 m). Resten af det firkantede stykke, der målte 25.000 alen på hver led, nemlig et stykke på 10.000 alen øst for byen og et stykke på 10.000 alen vest for byen (5000 alen bredt), blev også betragtet som ikke-helligt. Det skulle dyrkes af Israels stammer, og afgrøderne skulle tjene til føde for byens indbyggere. — Ez 48:15-19, 30-35.

„Det hellige bidrag“ målte således i virkeligheden 25.000 alen fra øst til vest og 20.000 alen fra nord til syd. Det bestod af to brede strimler på hver 10.000 alen, hvoraf den ene blev tildelt præsterne og den anden levitterne. Resten af bidraget på i alt 25.000 alen på hver led var „ikke-helligt land“ som tilfaldt byen, „til beboelse og til græsgang“. — Ez 48:10, 13-15, 18, 20, 21.