[af oldnordisk helviʹti, „straf i hel“, dvs. straf i underverdenen, de dødes rige]. Dette ord er i nogle bibeloversættelser blevet brugt som en gengivelse af det hebraiske ord sje’ōlʹ og de græske ord haiʹdēs og geʹenna.

For de danske biblers vedkommende er „Helvede“ brugt i Christian III’s Bibel fra 1550 i 61 tilfælde ud af 65 for sje’ōlʹ, alle 10 steder for haiʹdēs og alle 12 steder for geʹenna. I den reviderede oversættelse af 1871 af De Hebraiske Skrifter forekommer „Helvede“ 7 gange for sje’ōlʹ, og i revisionen af 1907 af De Græske Skrifter forekommer „Helvede“ 12 gange, nemlig for det græske geʹenna. I den autoriserede oversættelse af 1931 af De Hebraiske Skrifter er „Helvede“ forsvundet og erstattet fortrinsvis med „Dødsriget“, mens oversættelsen af 1948 af De Græske Skrifter har bibeholdt „Helvede“ for geʹenna de 12 steder hvor dette forekommer. I den autoriserede oversættelse af 1992 er sje’ōlʹ og haiʹdēs gengivet med „dødsriget“, mens geʹenna er gengivet med „Helvede“.

I den engelsktalende verden tegner billedet sig sådan at „hell“ i den autoriserede oversættelse fra 1611 forekommer 31 gange for sje’ōlʹ og 10 gange for haiʹdēs. I den katolske Douay-oversættelse (1609) forekommer det 64 gange for sje’ōlʹ. Da den engelske reviderede oversættelse fremkom i 1885, var „hell“ bibeholdt 14 steder for sje’ōlʹ, mens det hebraiske ord andre steder var translittereret. I den amerikanske standardoversættelse af 1901, som også er en revision af den engelske autoriserede oversættelse af 1611, er sje’ōlʹ imidlertid translittereret „Sheol“ alle 65 steder. I begge revisioner er haiʹdēs translittereret „Hades“ de 10 steder hvor det forekommer, mens „hell“ er bibeholdt for geʹenna.

Tendensen er altså at man i De Hebraiske Skrifter har bevæget sig bort fra brugen af ordet „helvede“, mens man stadig møder det i De Græske Skrifter for geʹenna.

Der er almindelig enighed om at „helvede“ ikke er nogen heldig gengivelse for sje’ōlʹ og haiʹdēs. Således siger Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words (1981, bd. 2, s. 187): „HADES . . . svarer til ’Sheol’ i Det Gamle Testamente. I den autoriserede engelske oversættelse af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente er det uheldigvis blevet gengivet med ’Helvede’.“ Og Collier’s Encyclopedia (1986, bd. 12, s. 28) siger om „Helvede“: „Det står for det første for det hebraiske ord Sheol i Det Gamle Testamente og for det græske ord Hades i Septuaginta og Det Nye Testamente. Da Sheol på Det Gamle Testamentes tid blot betød de dødes bolig for alle uden forskel, er ordet ’helvede’, som det forstås i dag, ikke nogen heldig oversættelse.“

Den traditionelt kirkelige opfattelse af „Helvede“ er at det er „de fordømtes evige pinested“. — Gads Danske Bibelleksikon, bd. I, sp. 755.

De forestillinger der knytter sig til „helvede“ som et pinested, kendes fra Dantes Den Guddommelige Komedie og Miltons Det Tabte Paradis. Men tanken om et opholdssted for de døde med ild og pine går meget længere tilbage end til Dante og Milton. Grolier Universal Encyclopedia (1971, bd. 9, s. 205) siger under „Helvede“: „Hinduer  og buddhister anser helvede for at være et sted hvor en åndelig renselse og endelig genfødelse finder sted. Ifølge islamisk tradition er det et sted hvor man lider evig straf.“ Tanken om lidelse efter døden findes blandt de hedenske religiøse læresætninger hos oldtidsfolk i Babylonien og Ægypten. I babylonisk og assyrisk religion blev „underverdenen . . . skildret som et sted fuldt af rædsler og underlagt mægtige og grusomme guder og dæmoner“. Skønt der i gamle religiøse tekster fra Ægypten ikke siges at det enkelte offer vil blive brændt for evigt, skildres „den anden verden“ som et sted med „afgrunde af ild“ til „de fordømte“. — The Religion of Babylonia and Assyria af Morris Jastrow jun., 1898, s. 581; The Book of the Dead, med indledning af E. Wallis Budge, 1960, s. 135, 144, 149, 151, 153, 161, 200.

Spørgsmålet er imidlertid om helvedeslæren er en sand bibelsk lære, og om det er rigtigt at bruge et ord fra den hedenske mytologi hvortil der knytter sig bestemte forestillinger, til gengivelse af hebraiske og græske bibelord. Flere bibeloversættelser lader derfor de omstridte ord stå uoversatte, dels for at være konsekvente i gengivelsen, og dels for at sætte bibellæseren i stand til at foretage en sammenligning af skriftstederne og den sammenhæng hvori de forekommer, og således danne sig et indtryk af den betydning som Bibelen selv lægger i ordene. — Se også GEHENNA; GRAV, GRAVSTED; HADES; SHEOL; TARTAROS.