(Heʹman).

1. En af fire mænd der var meget vise, men ikke så vise som Salomon. Heman, Kalkol og Darda omtales som „Mahols sønner“, et udtryk der af nogle antages at sigte til en gruppe dansere eller musikere. (1Kg 4:31) I 1 Krønikebog 2:3-6 nævnes Heman som en efterkommer af Juda gennem Zera. I overskriften til Salme 88 kaldes han „ezrait“, der øjensynlig blot er et andet ord for „zerait“. — Se EZRAIT.

2. En søn af Joel og en sønnesøn af profeten Samuel af kehatitternes slægt; en levitisk sanger, der også akkompagnerede sangen med cymbler, i Davids og Salomons regeringstid. (1Kr 6:33; 15:17-19; 2Kr 5:11, 12) Han blev fader til 14 sønner og 3 døtre og ledede sin familie i sang i Jehovas hus. Sammen med Asaf og Jedutun stod han direkte under kongens ledelse. — 1Kr 25:1, 4-6.