(Herʹmes).

1. En af de kristne i menigheden i Rom som Paulus sendte personlige hilsener til. — Ro 16:14.

2. En græsk gud, søn af Zeus og Maja; han blev af romerne identificeret med deres handelsgud, Merkur. Hermes blev anset for at være gudernes sendebud og heroernes forstandige rådgiver og gjaldt for at være handelens, veltalenhedens, legemsøvelsernes, søvnens og drømmenes gud. Man troede at denne gud ikke blot var vejviser for de levende, men at han også førte de døde til Hades.

Mens Paulus opholdt sig i Lystra, troede befolkningen dér at han var guden Hermes efter at de havde set ham helbrede en mand der havde været vanfør fra fødselen, og fordi han „førte ordet“. (Apg 14:8-13) Dette stemmer med deres forestilling om at Hermes var gudernes sendebud og veltalenhedens gud. At Hermes blev dyrket af Lystras befolkning, ses af følgende inskription der blev fundet i nærheden af byen i 1909: „Toues Macrinus, også kaldet Abascantus, og Batasis, søn af Bretasis, har som indfrielse af et løfte på egen bekostning opstillet [en statue af] den store Hermes samt et solur der er viet til solguden Zeus.“ — The International Standard Bible Encyclopaedia, redigeret af J. Orr, 1960, bd. III, s. 1944.