(Hilkiʹja) [min andel er Jehova].

1. En levit af Meraris slægt; søn af Amzi og forfader til den Etan som David udpegede til sanger i helligdommen. — 1Kr 6:31, 32, 44-46.

2. En levit af Meraris slægt; søn af Hosa. Han fik på Davids tid den opgave at virke som portvagt. — 1Kr 26:10-12.

3. Fader til den Eljakim som forestod kong Ezekias’ hus. — 2Kg 18:37.

4. Ypperstepræst på kong Josias’ tid; søn af Sjallum og fader til Azarja; øjensynlig en af den skriftlærde Ezras forfædre. (2Kg 22:3, 4; 1Kr 6:13; Ezr 7:1, 2, 6) Som ypperstepræst spillede Hilkija en fremtrædende rolle i forbindelse med kong Josias’ genoprettelse af den sande tilbedelse. Under reparationen af templet fandt Hilkija „bogen med Jehovas lov ved Moses“. Det der gjorde fundet så bemærkelsesværdigt, var at det sandsynligvis var den originale lovbog som Moses havde skrevet. Hilkija gav bogen til statsskriveren Sjafan, der gav den videre til kongen. Da kong Josias hørte Sjafan læse op af den, sendte han en delegation anført af ypperstepræsten Hilkija til profetinden Hulda for at rådspørge Jehova på kongens og folkets vegne. — 2Kg 22:3-14; 2Kr 34:14.

5. Fader til profeten Jeremias; en præst i Anatot i Benjamins land. — Jer 1:1.

6. Fader til den Gemarja som af kong Zedekias blev sendt til kong Nebukadnezar i Babylon sammen med El’asa. — Jer 29:3.

7. En levitpræst som vendte tilbage fra Babylon sammen med Zerubbabel. — Ne 12:1, 7.

8. En af dem der stod på Ezras højre side da han læste op af loven for folket. — Ne 8:2-4.

9. Navnet på et præsteligt fædrenehus på den tid da Nehemias var landshøvding. — Ne 12:12, 21, 26.