Titlen på en gudinde der blev dyrket af de frafaldne israelitter på Jeremias’ tid. — Jer 44:17-19.

Det var i første række kvinderne der dyrkede hende, men det lader dog til at hele familien var impliceret, for kvinderne bagte offerkagerne mens sønnerne samlede brændet og fædrene tændte ilden. (Jer 7:18) Hvor stærkt jøderne lå under for denne afgudsdyrkelse, fremgår af at de der var flygtet til Ægypten efter mordet på statholderen Gedalja, tilskrev deres ulykke den omstændighed at de havde forsømt at bringe røgofre og udgyde drikofre til „himmelens dronning“. Jeremias gjorde det imidlertid klart for dem at de tog fejl. — Jer 44:15-30.

Bibelen oplyser ikke direkte hvem „himmelens dronning“ er. Nogle mener at hun er den samme som den sumeriske frugtbarhedsgudinde Inanna, babyloniernes Ishtar. Inanna betyder bogstaveligt „himmelens dronning“. Den tilsvarende babyloniske gudinde Ishtar blev i de akkadiske tekster betegnet som „himmelens dronning“ og „himmelens og stjernernes dronning“.

Det ser ud til at tilbedelsen af Ishtar bredte sig til andre lande. I et af Amarnabrevene skriver Tushratta til Amenophis III og nævner „Ishtar, himmelens herskerinde“. En ægyptisk inskription af kong Horemheb, der menes at have regeret i det 14. århundrede f.v.t., nævner „Astarte [Ishtar] himmelens frue“. En inskription på et brudstykke af en stele fundet i Memfis fra den ægyptiske kong Merenptahs regeringstid, der sættes til det 13. århundrede f.v.t., omtaler Astarte som „himmelens frue“. I persertiden havde Astarte i Syene (det nuværende Aswan) tilnavnet „himmelens dronning“.

Tilbedelsen af „himmelens dronning“ fortsatte helt ind i det 4. århundrede e.v.t. Omkring 375 e.v.t. skrev Epifanios i sin afhandling Panarion (79, 1, 7): „Nogle kvinder udsmykker en slags vogn eller en firkantet bænk. Efter at have bredt et stykke linned ud over den lægger de, på en bestemt festdag i året, et brød foran den, og efter nogle dage ofrer de det i Marias navn. Derefter spiser alle kvinderne i fællesskab dette brød.“ Epifanios (79, 8, 1, 2) forbandt disse skikke med tilbedelsen af „himmelens dronning“ som den omtales i Jeremias’ Bog, og han citerer Jeremias 7:18 og 44:25. — Epiphanius, redigeret af Karl Holl, Leipzig 1933, bd. 3, s. 476, 482, 483.