Et folk der i patriarktiden boede i Se’irs bjergland. De kaldes i Bibelen for „horitten Se’irs sønner“. (1Mo 36:20, 21, 29, 30) Senere „fordrev [edomitterne] dem og tilintetgjorde dem foran sig og bosatte sig der i stedet for dem“. — 5Mo 2:12, 22.

I den masoretiske tekst til 1 Mosebog 36:2 kaldes en af Esaus hustruer for „hivvitten Zibeons sønnedatter“. Af versene 20 og 24 fremgår det imidlertid at Zibeon var en efterkommer af horitten Se’ir. Måske betyder „horit“ blot „huleboer“, af hebraisk chōr (hul, hule). Det vil sige at Zibeon kunne være en hivvit der boede i en hule.

I Josua 9:7 betegner den græske Septuaginta gibeonitterne som „Chorrean“ (horitter) i stedet for „hivvitter“, men dette er øjensynlig en fejl i betragtning af at gibeonitterne tilhørte en af de syv kana’anæiske nationer som var viet til udslettelse (og det gjorde horitterne ikke). I den masoretiske tekst står der „hivvitter“ i dette skriftsted. — Jos 9:22-27; 5Mo 7:1, 2.

Hurritter. Mange forskere i dag er af den opfattelse at horitterne er identiske med et folk kaldet hurritterne, en antagelse der hovedsagelig er baseret på sproglige ligheder, især i navnene, fundet ved undersøgelse af gamle lertavler der er fremdraget i nyere tid i et område som strækker sig fra Tyrkiet til Syrien og Palæstina. De mener altså at ’hurritterne’ er blevet til „horitterne“. Men læg mærke til hvad E. A. Speiser udtaler i bogen The World History of the Jewish People (1964, bd. 1, s. 159). Han siger først:

„Bibelens jebusitter viste sig også at være hurritter i forklædning. De var et fremmed folk (Dom. 19:12), en beskrivelse der støttes af det jebusitiske personnavn Awarnah (II Sam. 24:16, K^ethib). En hersker i Jerusalem eller Jebus i det 14. århundrede havde et navn der indeholdt det bevidnede hurritiske element Hepa. Jebusitterne og hivvitterne — to af de før-israelitiske folk — var altså blot undergrupper af den vidtforgrenede hurritiske folkegruppe.“ Men derefter tilføjer han:

„Ovennævnte konklusion må imidlertid nu modificeres på ét væsentligt punkt. Denne ændring berører ikke de lokale hurritters stilling i tidlig bibelsk tid; men den har indflydelse på om man automatisk identificerer hurritterne med horitterne. . . . Der findes ingen arkæologiske vidnesbyrd om en hurritisk bosættelse i Edom eller Transjordanien. Det følger heraf at den bibelske benævnelse Hori — ligesom navnet Kusj — på et tidspunkt må være blevet brugt i to forskellige og indbyrdes uafhængige betydninger.“

Forskerne foretrækker således at bruge et navn som ikke findes i Bibelen, om et vidtforgrenet folk hvortil, efter deres opfattelse, horitterne, hivvitterne og jebusitterne hørte; men de indrømmer at der for eksempel ikke findes vidnesbyrd om en hurritisk befolkning i Edom, hvor Bibelens horitter boede. I Bibelen bruges betegnelsen „horitter“ kun om de før-edomitiske indbyggere i Se’ir.