Huden er det yderste lag som dækker et menneskes eller dyrs krop. Den har forskellige funktioner der medvirker til individets velbefindende; den tjener for eksempel til beskyttelse mod ydre påvirkninger, til regulering af legemstemperaturen og som afsondringsorgan.

Bibelen nævner hudlidelser (3Mo 13:1-46; 21:20; 5Mo 28:27) og visse nedbrydende virkninger som sygdom og sult kan have på huden. — Job 7:5; 30:30; Kl 4:8; 5:10.

Ifølge Moseloven skulle huden af de dyr der blev brugt til syndofre, opbrændes uden for Israels lejr eller uden for Jerusalems port. (2Mo 29:14; 3Mo 4:11, 12; 8:17; 9:11; 16:27; He 13:11) Præsten fik huden af det dyr han havde frembåret som brændoffer for en israelit. — 3Mo 7:8.

Jehova Gud sørgede for klæder af skind til Adam og Eva til at dække deres nøgenhed med efter at de havde syndet. (1Mo 3:21) Skind hvorfra hårene ikke var fjernet, blev af nogle brugt til klædninger, især af profeterne (2Kg 1:8; Mt 3:4), også af nogle falske profeter. (Zak 13:4) Man brugte også dyreskind til at lave sandaler af (Ez 16:3, 10), til tasker (1Sa 17:40), skindsække og læderflasker til vand, mælk og vin (1Mo 21:14; Jos 9:13; Dom 4:19; Mt 9:17), til trommeskind og muligvis som resonansbund til harpen. (Es 5:12) Man brugte også skind til fremstilling af overdækningen til teltboligen. — 2Mo 25:2, 5; 26:14; 35:7, 23; 36:19.

Fåre-, gede- og kalveskind blev også brugt som skrivemateriale. — Se PERGAMENT.

Brugt billedligt. Om Job sagde Satan til Jehova: „Hud for hud; et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl.“ (Job 2:4) Med disse ord udfordrede Djævelen mennesket og satte spørgsmålstegn ved dets uangribelighed idet han hævdede at Job ville forbande Gud hvis han mistede sit gode fysiske helbred.

 Job selv sagde: „Jeg undslipper kun med mine tænders hud i behold.“ (Job 19:20) Nogle oversættere har foreslået andre læsemåder af ovennævnte skriftsted, men disse kræver at der foretages ændringer i den hebraiske tekst. Det synes heller ikke nødvendigt at søge at forklare Jobs udtalelse ved hjælp af opdagelser som videnskabsmænd i nyere tid har gjort. Øjensynlig mente Job blot at han intet eller næsten intet havde tilbage. Han var ene og alene undsluppet med huden på tænderne, det vil sige med ’huden’ på noget der tilsyneladende ingen hud har.