En som leder en husholdning eller forvalter ejendom for en anden; en hushovmester. Det hebraiske ord sokhenʹ gengives med „hushovmester“ (Es 22:15); også ordet mosjelʹ, der betyder „en der bestyrer“, sigter til en husholder. (1Mo 24:2, fdn.) Det græske ord oikonoʹmos (husholder) kan også gengives med „hushovmester“. — Lu 12:42, fdn.

En husholder kunne være en fri mand eller en betroet træl. Den uretfærdige husholder som Jesus omtalte i en af sine lignelser, er tilsyneladende skildret som en fri mand. (Lu 16:1, 2, 4) Konger og mange andre fremtrædende og velstående mænd havde en husholder eller hushovmester, og de beføjelser de gav dem, kunne variere fra tilfælde til tilfælde. Det græske ord epiʹtropos, „betroet mand, forvalter, forretningsfører“, er nært beslægtet med oikonoʹmos i betydning, for husholderen var ofte sat over såvel husførelsen som tjenerstaben og forvaltede ejendommen og tog sig i nogle tilfælde af forretningsanliggender. — Ga 4:1-3; Lu 16:1-3.

Abraham havde en trofast tjener, Eliezer fra Damaskus, der var sat over hans omfattende ejendom, som bestod af en stor mængde husdyr og, på et tidspunkt, mange trælle, skønt Abraham ikke ejede anden jord end et gravsted. (1Mo 13:2; 14:14; 15:2; 23:17-20; Apg 7:4, 5) Da Josef var i trældom i Ægypten, kom han til at forestå Potifars hus. (1Mo 39:1-4, 8, 9) Senere fik også han en husholder. (1Mo 44:4) Kong Ela af Israel havde en mand som var sat over hans hus i Tirza. Det samme gjaldt sikkert datidens øvrige konger. (1Kg 16:9) Sjebna var hushovmester i kongens hus på kong Ezekias af Judas tid, men han var utro og blev erstattet af Eljakim, Hilkijas søn. — Es 22:15, 20, 21.

De Kristne Græske Skrifter oplyser at Herodes Antipas havde en betroet mand der var sat over hans hus; denne mands hustru sørgede for Jesus ved hjælp af det hun havde. (Lu 8:3) Jesus omtalte i en billedtale en betroet mand i en vingård som gav arbejderne deres løn ved dagens slutning. — Mt 20:8.

En husholders ansvar og administrative pligter anvendes som en passende beskrivelse af den tjeneste Jehova Gud har betroet den kristne. Jesus beskriver under ét sine trofaste salvede disciple på jorden som „den trofaste og kloge træl“. I denne egenskab tjener de også som en husholder for ham idet han i disse sidste dage har betroet dem „alt hvad han ejer“ — deriblandt forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ på hele jorden og undervisningen af dem der vil høre, og han bruger dem som sit redskab i forbindelse med indsamlingen af den internationale ’store skare’ der vil overleve den store trængsel. (Mt 24:14, 45; Lu 12:42-44; Åb 7:9-14) Tilsynsmændene i den kristne menighed er „husholdere“, og der kræves at de er trofaste. (Tit 1:7; 1Kor 4:1, 2) Paulus havde som apostel, især som apostel for nationerne, fået en særlig husholdergerning betroet. (1Kor 9:17; Ef 3:1, 2) Peter påpeger at alle kristne, såvel tilsynsmænd som andre, er husholdere over Guds ufortjente godhed der kommer til udtryk på forskellige måder, og han viser at enhver har sin plads eller sit område i Guds ordning hvor han kan virke som en trofast husholder. — 1Pe 4:10.