En vigtig kornsort der længe har været et værdifuldt næringsmiddel for menneskene, og som undertiden — såvel i bibelsk tid som i nyere tid — er blevet solgt til en pris der har været to eller tre gange så høj som prisen på byg. (Jf. 2Kg 7:1, 16, 18; Åb 6:6.) Hvede (hebr.: chittahʹ; gr.: siʹtos) blev, enten alene eller blandet med andre kornsorter, almindeligvis bagt til brød. (2Mo 29:2; Ez 4:9) Man kunne også spise de rå kerner hele (Mt 12:1) eller groftmalede. De groftmalede kerner fra grønne aks blev også ristet over ild. (3Mo 2:14; 2Sa 17:28) Man krævede hvede som tribut af overvundne stammer og folkeslag (2Kr 27:5), og man frembar hvede i ofrene til Jehova. — 1Kr 23:29; Ezr 6:9, 10.

Den unge plante ligner græs og er lysegrøn. Men den modne hvede måler fra 0,6 til 1,5 m i højden og er gyldenbrun. Bladene er lange og slanke, og strået ender øverst i et aks hvor kernerne sidder. En hvedesort (Triticum compositum) som dyrkedes i Ægypten i oldtiden, og som man stadig kan finde der, havde flere aks på hvert strå. (Jf. 1Mo 41:22, 23.) De hvedesorter som dyrkes i Palæstina i nyere tid og sikkert også dyrkedes på Bibelens tid, har stakke, det vil sige stive, grove hår, på kernernes avner.

I overensstemmelse med Guds løfte fandt israelitterne at Palæstina var et land med hvede og byg. (5Mo 8:8; 32:14; Sl 81:16; 147:14) De havde ikke alene nok korn til sig selv, men kunne også eksportere det. (2Kr 2:8-10, 15) Blandt de handelsvarer fra Juda og Israel der på Ezekiels tid videreforhandledes i Tyrus, var „hvede fra Minnit“. — Ez 27:17.

I Palæstina blev hveden sået omtrent samtidig med byggen, i måneden bul (oktober-november), efter at tidligregnen havde blødgjort jorden tilstrækkeligt til at den kunne pløjes. (Es 28:24, 25) Hvedehøsten fulgte efter byghøsten (Rut 2:23; jf. 2Mo 9:31, 32) og var nært forbundet med ugefesten, eller pinsen, i sivan måned (maj-juni), på hvilket tidspunkt to syrede brød bagt af hvedemel blev bragt som et svingningsoffer til Jehova. (2Mo 34:22; 3Mo 23:17) Efter at hveden var tærsket, renset og avnerne skilt fra, blev den ofte opmagasineret i underjordiske huler, en praksis der måske hentydes til i Jeremias 41:8.

 Hvede bruges også billedligt i Bibelen. „Rigets sønner“, mennesker som Jehova godkender, fremstilles billedligt ved hvede. (Mt 3:12; 13:24-30, 37, 38; Lu 3:17) Både Jesus og apostelen Paulus brugte hvedekernen der lægges i jorden, til billedligt at skildre opstandelsen (Joh 12:24; 1Kor 15:35-38), og Jesus sammenlignede den prøve som hans disciple skulle gennemgå efter de prøvelser han selv måtte igennem, med sigtningen af hvede. — Lu 22:31.