DER findes et solidt grundlag for at tro at Bibelen, Guds inspirerede ord, er nøjagtigt afskrevet og overleveret til os. Det solide grundlag består i gamle håndskrifter der findes den dag i dag — omkring 6000 komplette eller fragmentariske håndskrifter til De Hebraiske Skrifter og ca. 5000 til De Kristne Græske Skrifter.

De originale skrifter — De originale bibelhåndskrifter blev skrevet på forgængelige materialer som papyrus og pergament; så vidt man véd, eksisterer ingen af disse originaler i dag

Hebraiske og græske afskrifter — Kort efter at de originale skrifter var blevet nedfældet, begyndte man at afskrive dem. Afskriverne sikrede sig omhyggeligt at de gengav teksten nøjagtigt; masoreterne talte endog alle de bogstaver de afskrev

De første oversættelser — For at Bibelen kunne blive tilgængelig på andre sprog, måtte man oversætte den. Der findes i dag håndskrifter af gamle oversættelser som for eksempel Septuaginta (en græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter fra det 3. og 2. årh. f.v.t.) og Hieronymus’ Vulgata (en latinsk oversættelse af hebraiske og græske skrifter, oprindelig udarbejdet i ca. 400 e.v.t.)

Tekstudgaver — Ud fra et sammenlignende studium af hundreder af bibelhåndskrifter har forskere udarbejdet tekstudgaver. Det er trykte udgaver af bibelteksterne på grundsprogene som indeholder de bedste læsemåder og henleder opmærksomheden på afvigelser i visse håndskrifter. Forskere som Ginsburg og Kittel har udarbejdet udgaver af De Hebraiske Skrifter med fodnoter hvori de angiver alternative læsemåder. Blandt tekstudgaverne af De Kristne Græske Skrifter kan nævnes dem der er udgivet af Westcott og Hort og af Nestle og Aland

Nutidige oversættelser — Bibeloversættere i dag bruger som regel tekstudgaver på grundsprogene når de udarbejder deres oversættelser

 [Tekstcitat på side 323]

Ved et sammenlignende studium af tusinder af gamle håndskrifter har man fastslået at Bibelen er blevet bevaret frem til vor tid i en pålidelig form. Som sir Frederic Kenyon har sagt: „Det samlede resultat af alle disse fund og hele dette studium er at vi er blevet bestyrket i vor tillid til Bibelens ægthed og i vor overbevisning om at vi nu i alt væsentligt har det sande Guds Ord i sin oprindelige skikkelse.“ — The Story of the Bible, 1937, s. 144.

 [Illustrationer på side 322]

De Hebraiske Skrifter

Huler i Qumran, nær Det Døde Havs nordvestlige bred, hvor mange gamle skriftruller er blevet fundet

Et udsnit af Esajasrullen fra Det Døde Hav (dateret til slutningen af det 2. årh. f.v.t.). Da den blev sammenlignet med den over tusind år yngre masoretiske tekst, fandt man kun mindre forskelle, hovedsagelig i stavemåden

Et udsnit af Aleppo-kodeksen. Bemærk at et hebraisk bogstav er højtstillet for at vise at det er det midterste bogstav i Salmernes Bog. Den masoretiske marginalnote henleder opmærksomheden på dette bogstav. De tidlige afskrivere talte endog de bogstaver de afskrev!

[Illustrationer på side 323]

De Kristne Græske Skrifter

Papyrus Rylands 457 (P⁵²) — begge sider af et fragment af Johannesevangeliet, dateret til første halvdel af det 2. århundrede, kun få årtier efter at originalen var blevet skrevet

Det Sinaitiske Håndskrift — en pergamentkodeks fra det 4. århundrede som indeholder alle De Kristne Græske Skrifter og en del af den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter

Sankt Katharinaklosteret ved Sinaj Bjerg, hvor Det Sinaitiske Håndskrift blev fundet. Håndskriftet opbevares nu på British Library