(Ikoʹnium).

Oldtidsby i Lilleasien; svarer til det nuværende Konya, der ligger i ca. 1030 meters højde på den sydvestlige rand af det centrale tyrkiske plateau, ca. 240 km syd for Ankara. I det 1. århundrede e.v.t. var Ikonium en af de førende byer i den romerske provins Galatien og lå som et knudepunkt på hovedhandelsruten mellem Efesus og Syrien.

Byen havde en indflydelsesrig jødisk befolkning. Efter at Paulus og Barnabas var blevet tvunget til at forlade Antiochia i Pisidien, forkyndte de i Ikonium og dens synagoge og hjalp mange jøder og grækere til troen der. Da man forsøgte at stene dem, flygtede de videre til Lystra. Kort efter kom jøder fra Antiochia og Ikonium imidlertid til Lystra og ophidsede folkeskarerne dér så de stenede Paulus og slæbte ham uden for byen. Paulus og Barnabas tog så til Derbe, hvorefter de modigt vendte tilbage til Lystra, Ikonium og Antiochia for at styrke brødrene og udnævne ældste til at tage sig af de menigheder der var blevet oprettet i disse byer. — Apg 13:50, 51; 14:1-7, 19-23.

Efter at apostlene og de ældste i menigheden i Jerusalem havde afgjort spørgsmålet om omskærelsen, kom Paulus måske igen til Ikonium. Det var på denne anden missionsrejse han tog Timoteus med sig, en ung mand der havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium. — Apg 16:1-5; 2Ti 3:10, 11.

Ikonium lå på grænsen mellem Frygien og Lykaonien. Dette kan være forklaringen på at nogle forfattere i oldtiden, deriblandt Strabon og Cicero, regnede den med til Lykaonien, mens Xenofon omtalte den som den sidste by i Frygien. Geografisk hørte Ikonium til Lykaonien, men arkæologiske fund vidner om at den kulturelt og befolkningsmæssigt var frygisk. Af inskriptioner som er fundet i byen i 1910, fremgår det at indbyggerne i 200 år efter Paulus’ tid talte frygisk. I betragtning heraf forstår man hvorfor den der skrev bogen Apostelgerninger, ikke regnede Ikonium med til Lykaonien, hvor der taltes „lykaonisk“. — Apg 14:6, 11.