Dette udtryk forekommer kun i Åbenbaringens Bog og tydeligvis i symbolsk betydning. Bibelen forklarer selv symbolet med ordene: „Dette er den anden død, ildsøen.“ — Åb 20:14; 21:8.

At der er tale om en symbolsk ildsø, fremgår også af den sammenhæng hvori den nævnes i Åbenbaringens Bog. Der siges at døden kastes i ildsøen. (Åb 19:20; 20:14) Døden kan naturligvis ikke skades af bogstavelig ild. Det samme gælder Djævelen, en usynlig åndeskabning, der også kastes i ildsøen. — Åb 20:10; jf. 2Mo 3:2 og Dom 13:20.

Da ildsøen står for „den anden død“, og da Åbenbaringen 20:14 siger at både „døden“ og „Hades“ skal kastes i den, er det tydeligt at søen ikke kan stå for den død menneskene har arvet fra Adam (Ro 5:12), og heller ikke for Hades (Sheol). Den må derfor være et symbol på en anden form for død, en der er uigenkaldelig, for der  siges ingen steder at ildsøen giver dem der er i den, tilbage, sådan som det siges om den adamitiske død og Hades (Sheol). (Åb 20:13) De der ikke findes skrevet i „livets bog“, forhærdede modstandere af Guds suverænitet, bliver derfor kastet i ildsøen, den anden død, der betyder evig tilintetgørelse. — Åb 20:15.

Skønt det af ovennævnte skriftsteder tydeligt fremgår at ildsøen er symbolsk, hævder nogle at den er et bogstaveligt pinested hvor der brænder ild, og de begrunder denne opfattelse med Åbenbaringen 20:10, hvor der siges at Djævelen, vilddyret og den falske profet skal „pines dag og nat i evighedernes evigheder“ i ildsøen. Der kan imidlertid ikke være tale om bevidst pine her. De der kastes i ildsøen, lider „den anden død“. (Åb 20:14) De døde er uden bevidsthed og kan derfor ikke føle smerte. — Præ 9:5.

I Bibelen forbindes pine i ild med ødelæggelse og død. I den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter bruges det græske ord for pine (baʹsanos) flere gange om straf i form af død. (Ez 3:20; 32:24, 30) Om Babylon den Store siges der ligeledes i Åbenbaringens Bog at „jordens konger . . . vil græde og slå sig selv af sorg over hende, når de ser på røgen fra ilden der opbrænder hende, mens de står langt borte på grund af deres frygt for hendes pine [gr.: basanismouʹ]“. (Åb 18:9, 10) En engel forklarer senere hvad denne pine betyder: „Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.“ (Åb 18:21) Pine i ild er altså her ensbetydende med tilintetgørelse, og i Babylon den Stores tilfælde er der tale om evig tilintetgørelse. — Jf. Åb 17:16; 18:8, 15-17, 19.

De der ’pines for evigt’ (af gr. basaniʹzō) i ildsøen, lider således „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. Det beslægtede græske ord basanistēsʹ er i Mattæus 18:34 oversat med ’fangevogter’. (RS, NV, ED; jf. v. 30.) De der kastes i ildsøen, vil således blive holdt indespærret eller ’fængslet’ i døden i al evighed. — Se GEHENNA; PINE.