Et udtryk for stærk misbilligelse; gennem ord eller handling at bringe det uønskede til ophør. „At irettesætte“ er ofte en gengivelse af det hebraiske udsagnsord ga‛arʹ. (1Mo 37:10) Et andet hebraisk udsagnsord (kalamʹ), der oversættes med „at sætte på plads“, betyder bogstaveligt „at ydmyge“. (Job 11:3) På græsk er „at irettesætte“ oversat fra epitimaʹō, der også gengives med „at pålægge strengt“, „at tale strengt til“ og „at uddele dadel“. — Mt 12:16; Lu 18:39; 2Ti 4:2, fdn.

Når ovennævnte ord ikke gælder personer, er den betydning der ligger i dem, ’at bremse, holde tilbage’ eller ’at bringe til ophør’. Når Jehova for eksempel ’irettesætter’ eller „taler strengt til“ såsæden, betyder det at han vil hindre en god høst. (Mal 2:3) Når han ’taler strengt til’ fortærende insekter, sætter han en stopper for deres ødelæggelse af afgrøderne. (Mal 3:11) Salmisten omtalte i symbolske vendinger Guds folks fjender som dyr og bønfaldt den Allerhøjeste om at hindre dem i at volde skade: „Revs det vilde dyr i rørskoven, forsamlingen af tyre.“ (Sl 68:30) Jesus Kristus talte på samme måde strengt til vinden og til en feber. — Mr 4:39; Lu 4:39.

Undertiden indeholder det hebraiske ord for revselse eller irettesættelse (ge‛arahʹ) tanken om en „trussel“. „Revselsen fra dit ansigt“ kan således sigte til det truende ansigtsudtryk der ledsager revselsen. — Sl 80:16.

Virkningen af at der tales strengt, kan henlede opmærksomheden på Jehovas store magt. Et bemærkelsesværdigt eksempel på dette er delingen af Det Røde Hav. — Sl 106:9.

Berettiget eller uberettiget. En irettesættelse kan være berettiget eller uberettiget. Da Josef gengav en drøm som indeholdt tanker der syntes at gå imod den almindelige opfattelse af hvad der er passende i forholdet mellem forældre og børn, blev han irettesat af sin fader, Jakob. (1Mo 37:10) Da Jesus Kristus fortalte sine disciple at han skulle gennemgå mange lidelser og til sidst henrettes, irettesatte Peter ham med ordene: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ (Mt 16:22) Peters opfattelse var forkert, og Jesus irettesatte ham derfor med god grund i stærke vendinger: „Forsvind om bag mig, Satan, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ — Mr 8:33.

Gavnlig. Selv om en irettesættelse kan gøre ondt, lyder den inspirerede vejledning: „Det er bedre at høre på den vises irettesættelse end at være en mand der hører på tåbers sang.“ (Præ 7:5) Irettesættelse fra den vise kan, når den modtages i den rette ånd og følges, forbedre en persons adfærd. Det berører den forstandige dybere at få en irettesættelse end det berører den uforstandige at få 100 slag for en ugerning. (Ord 17:10) En menigheds irettesættelse i form af en udstødelse kan bringe en overtræder til fornuft, sådan som det åbenbart var tilfældet med en mand i Korinth der levede i blodskam. — 2Kor 2:6, 7; 1Kor 5:1-5.