Vand i fast form fremkommet ved frysning. Både Elihu og Jehova Gud henledte Jobs opmærksomhed på isens under; den Almægtige sagde: „Fra hvis moderliv er isen kommet frem . . .? Vandet skjuler sig som i sten, og dybets overflade stivner.“ (Job 36:1; 37:10; 38:1, 29, 30) Den her omtalte isdannelse er kun mulig fordi vand har en højst usædvanlig egenskab. Når vandet i søer og have afkøles, bliver det tungere. Det lettere, varmere vand bliver fortrængt af det tungere vand og stiger op til overfladen. Men når vandet som helhed når ca. 4° C, sker det  omvendte. Vandet bliver nu lettere efterhånden som det nærmer sig frysepunktet, og bliver liggende som et lag over det varmere vand. Denne overflade „stivner“, og da is er lettere end vand, holder den vandet nedenunder ’skjult som i sten’ og beskytter derved livet i søerne og havene. Hvis det ikke var for dette fænomen, ville mange søer og endda have med tiden bundfryse så jorden blev en ugæstmild planet.

Salmisten siger om Jehova: „Han kaster sin is som brødsmuler.“ Dette hentyder åbenbart til hagl eller slud. — Sl 147:17; se HAGL.

Det hebraiske ord for „is“ (qæʹrach) bruges også om temperaturer på frysepunktet og derunder, altså om „kulde“ og „frost“. — 1Mo 31:40; Jer 36:30.