(Isjʹbosjet) [skammens mand].

Øjensynlig den yngste af Sauls sønner; hans efterfølger på tronen. Ifølge slægtsregistrene blev han også kaldt Esjba’al, der betyder „Ba’als mand“. (1Kr 8:33; 9:39) Andre steder, for eksempel i Anden Samuelsbog, kaldes han imidlertid Isjbosjet, et navn hvori „ba’al“ er erstattet med „bosjet“. (2Sa 2:10) Det hebraiske ord boʹsjæth, der betyder „skam, skændsel“, bruges i Jeremias 3:24 som erstatningsord for afguden Ba’al. I Jeremias 11:13 og Hoseas 9:10 står ordene baʹ‛al og boʹsjæth parallelt, således at det ene ord svarer til det andet. Der findes også andre personnavne hvori „ba’al“ er blevet erstattet med „bosjet“ eller en form af det, som for eksempel „Jerubbesjet“ i stedet for „Jerubba’al“ (2Sa 11:21; Dom 6:32) og „Mefibosjet“ i stedet for „Meribba’al“. Den sidste var Isjbosjets nevø. — 2Sa 4:4; 1Kr 8:34; 9:40.

Grunden til disse dobbeltnavne eller navneændringer kendes ikke. Ifølge én teori der fremføres af nogle forskere, skyldes dobbeltnavnene at man ændrede dem da navneordet „ba’al“ (ejer; herre) efterhånden udelukkende blev brugt om Kana’ans frugtbarhedsgud, Ba’al. I Anden Samuelsbog, hvor beretningen om Isjbosjet findes, fortælles der dog også at kong David selv gav en krigsskueplads navnet Ba’al-Perazim (der betyder „gennembruddenes herre“) til ære for Jehova, for som han sagde: „Jehova er brudt igennem mine fjender.“ (2Sa 5:20) En anden teori går ud på at navnet Isjbosjet er profetisk og hentyder til hans skammelige død og den sørgelige afslutning på Sauls dynasti.

Efter Sauls og hans andre sønners død på Gilboas slagmark tog Abner, en slægtning til Saul og dennes hærfører, Isjbosjet og førte ham over Jordan til Mahanajim, hvor han blev indsat som konge over alle stammerne undtagen Juda, der anerkendte David som konge. Isjbosjet var da 40 år gammel, og det oplyses at han regerede i to år. Da det ikke fremgår nøjagtigt af Bibelen hvor Isjbosjets to regeringsår faldt i løbet af de syv og et halvt år David herskede som konge i Hebron, kan der ikke siges noget om hvilken af de forskellige meninger som de lærde har om dette, der er den rigtige. Det synes imidlertid rimeligt at antage at Isjbosjet blev gjort til konge kort efter sin faders død (snarere end fem år senere), hvilket vil betyde at der gik omkring fem år fra han blev snigmyrdet og indtil David blev indsat som konge over Israel. — 2Sa 2:8-11; 4:7; 5:4, 5.

Isjbosjets korte regeringstid var kendetegnet af både indre og ydre vanskeligheder. Krigen mellem hans hus og Davids hus „blev langtrukken“; i en enkelt kamp mistede han 360 mand, mens der kun blev dræbt 20 af Davids mænd. (2Sa 2:12-31; 3:1) Samtidig styrkede hans slægtning Abner sin stilling på bekostning af Isjbosjet; han gik endda så vidt at han havde et forhold til en af Sauls medhustruer, hvilket ifølge orientalsk skik var det samme som forræderi. Da Isjbosjet gik i rette med ham for dette, holdt Abner op med at støtte ham. Han indgik en pagt med David, der til gengæld forlangte at få sin hustru Mikal, Isjbosjets søster, tilbage. (2Sa 3:6-21) Efter at Joab havde myrdet Abner, blev Isjbosjets stilling yderligere svækket, og kort efter blev han snigmyrdet af to af sine egne mænd mens han lå og fik sin middagssøvn. (2Sa 3:22-27; 4:1, 2, 5-7) Men da disse mordere, i håb om at blive belønnet, bragte Isjbosjets hoved til David, lod han dem dræbe og befalede at Isjbosjets hoved skulle begraves i Abners grav i Hebron. — 2Sa 4:8-12.

På denne måde kom Sauls dynasti, som kunne have varet „for stedse“, til en brat og ydmygende afslutning, ikke på grund af Isjbosjets synder, men på grund af hans faders synder. (1Sa 13:13; 15:26-29) Sandt nok var Isjbosjet en svag hersker som kun kom på tronen og bevarede magten takket være Abners styrke. Ikke desto mindre omtalte David ham som „en retfærdig mand“. — 2Sa 4:11.