(Isjʹtob) [mand fra Tob].

Et af de små riger der stillede krigere til rådighed for Ammons sønner i kampen mod David. Styrkerne fra „Isjtob“ og deres allierede blev slået. (2Sa 10, AT, KJ, NV, Yg) De fleste oversættere og geografer mener at Isjtob egentlig  skulle gengives med „mændene fra Tob“ idet der tænkes på „landet Tob“, hvor Jefta boede. (Dom 11:3-11; se 2Sa 10:6, 8, AS, DA31, DA92, JB, JP, RS.) Læsemåden „Isjtob“ støttes imidlertid af flere gamle oversættelser. (LXX, Sy, Vg) Isjtobs beliggenhed kendes ikke. — Se TOB.