(Jaʹvan).

Den fjerde nævnte af Jafets sønner og fader til Elisja, Tarsis, Kittim og Dodanim (eller Rodanim). Disse efterkommere af Noa efter Vandfloden var med til at befolke „nationernes øer“ — en vending der ikke kun sigter til landområder der er omgivet af vand, men også til kyststrækninger i almindelighed. (1Mo 10:2, 4, 5; 1Kr 1:5, 7) De historiske vidnesbyrd tyder på at Javans og hans sønners efterkommere bosatte sig på øerne og kysterne i Middelhavsområdet fra Cypern (Kittim) til områderne i det vestlige Middelhav. — Se DODANIM; ELISJA; KITTIM; TARSIS, 1.

Javan (hebr.: Jawanʹ) anses for at være stamfader til oldtidens jonere, af nogle kaldt „grækernes urstamme“. (Commentary on the Old Testament af C. F. Keil og F. Delitzsch, 1973, bd. 1, The First Book of Moses, s. 163) Digteren Homer (måske det 8. årh. f.v.t.) brugte navnet Iaʹones om de tidlige grækere, og fra Sargon II’s tid (8. årh. f.v.t.) begynder navnet Jawanu at optræde i assyriske indskrifter.

Med tiden blev navnet „Jonien“ begrænset til blot at betegne Attika (landskabet omkring Athen), Lilleasiens vestkyst (svarende til de senere provinser Lydiens og Kariens kyster) og de nærliggende øer i Det Ægæiske Hav. Betegnelsen „jonisk“ er bibeholdt til vore dage i navnet på det hav der ligger mellem Grækenland og Syditalien, og det anerkendes at navnet er af meget gammel oprindelse, hvilket støtter den opfattelse at denne form af navnet Javan engang betegnede hele det græske område foruden senere det mindre område der almindeligvis forstås ved Jonien.

Efter beretningen i Første Mosebog nævnes Javans efterkommere ikke igen før hos profeten Joel (omkring sidste halvdel af det 9. årh. f.v.t.). Profeten fordømte tyrierne, zidonierne og filistrene for at have solgt Judas og Jerusalems sønner som slaver til „grækernes [ordr.: „jonernes“] sønner“. (Joel 3:4-6) Esajas forudsagde i det 8. århundrede f.v.t. at nogle af de jøder der overlevede fuldbyrdelsen af Guds vredesdom, ville rejse til mange lande, deriblandt „Javan“, for at fortælle om Jehovas herlighed. — Es 66:19.

I slutningen af det 7. eller begyndelsen af det 6. århundrede f.v.t. siges det at „Javan, Tubal og Mesjek [de sidstnævnte områder lå sandsynligvis i det østlige eller nordøstlige Lilleasien]“ leverede slaver og kobberting til den rige handelsby Tyrus. (Ez 27:13) Javan nævnes igen i vers 19 i samme profeti, men eftersom de øvrige steder der nævnes her og i de omgivende vers, lå i Syrien, Palæstina og Arabien, har nogle draget den slutning at navnet her må skyldes en afskriverfejl. I stedet for ordlyden „og Javan fra Uzal“ gengiver den græske Septuaginta Javan med „vin“ så teksten kommer til at lyde „og vin. . . Fra Asel [Uzal]“. (Efter A. Rahlfs’ udgave) Den danske autoriserede oversættelse (1992) siger her „og for vin fra Uzal“. Andre foreslår imidlertid den mulighed at Javan her sigter til en græsk koloni i Arabien, eller at det kan være navnet på en arabisk stamme eller by.

I Daniels profeti bliver grundtekstens Jawanʹ i de fleste oversættelser gengivet med „Grækenland“ eftersom profetiens historiske opfyldelse klart viser at det er det der menes. (Da 8:21; 10:20; 11:2) Det samme er tilfældet i Zakarias’ profeti (520-518 f.v.t.), som forudsiger ’Zions sønners’ vellykkede krig mod Grækenland (hebr.: Jawanʹ). — Zak 9:13.