(Jeraʹme’el) [måtte Gud vise barmhjertighed; Gud har vist barmhjertighed].

1. Judas sønnesøn Hezrons førstefødte søn. Den kongelige og messianske slægtslinje gik gennem Jerame’els broder Ram (der sandsynligvis er den samme som Arni). Der findes et omfattende slægtsregister i Første Krønikebog over Jerame’els efterkommere, hvoraf nogle var bosat i det sydlige Juda. — 1Kr 2:4, 5, 9-15, 25-42; 1Sa 27:10; Lu 3:33.

2. En søn eller efterkommer af Kisj, en levit af Meraris slægt. — 1Kr 24:26, 29; 23:21.

3. En af de tre mænd som kong Jojakim af Juda i sit femte regeringsår sendte af sted for at pågribe Jeremias og Baruk. De vendte imidlertid tomhændede tilbage, for Jehova holdt sine trofaste tjenere skjult. — Jer 36:9, 26.

Eftersom Jojakims efterfølger og formodede førstefødte søn, Jojakin, kun var ca. 12 år gammel i faderens femte regeringsår, har Jojakims andre sønner sandsynligvis været endnu yngre, for unge til at sende i et sådant ærinde som Jerame’els. (2Kg 23:36; 24:6, 8) At Jerame’el kaldes „kongens søn“, kan derfor ikke betyde at han var en egentlig efterkommer af kongen, men at han var et medlem af den kongelige husstand eller en hofembedsmand af kongelig afstamning.

Af interesse i denne forbindelse er fundet af et seglaftryk som menes at være fra det 7. århundrede  f.v.t., og hvis inskription lyder: „Tilhører Jerame’el, kongens søn.“ — Israel Exploration Journal, Jerusalem 1978, årg. 28, s. 53.