(Jeʹremot) [af en rod der betyder „at være høj (ophøjet)“].

1. En efterkommer af Benjamin gennem dennes søn Beker. — 1Kr 7:6, 8.

2. Et familieoverhoved i Benjamins stamme som boede i Jerusalem; en af Berias „sønner“. — 1Kr 8:14-16, 28.

3. En levit, søn af Musji og sønnesøn af Merari. Det fædrenehus der er grundlagt af denne person, hvis navn også staves „Jerimot“, nævnes i forbindelse med Davids reorganisering af levitternes tempeltjeneste. — 1Kr 23:21, 23; 24:30, 31.

4. En levit, søn af Heman i kehatitternes slægt. Under Davids regering blev Jeremot (el. Jerimot) ved lodkastning udvalgt til overhoved for det 15. af de 24 skifter af tempelmusikere. — 1Kr 6:33; 25:1, 4, 8, 9, 22.

5, 6, 7. Tre israelitter, sønner af henholdsvis Elam, Zattu og Bani, der sendte deres fremmede hustruer og sønner bort på Ezras tid. — Ezr 10:25-27, 29, 44.