Et af de første metaller mennesket har kendt til, og i dag det almindeligst forekommende, mest anvendelige og billigste af alle metaller. Det er det fjerde mest udbredte grundstof i jordskorpen, og jordens kerne menes at bestå af næsten 90 procent jern. Bibelens beretning viser at jern blev anvendt til fremstilling af redskaber, søm, porte, våben, lænker, grifler og endog afguder.

Rent jern er en sjældenhed. Råjern indeholder omkring 3 procent kulstof foruden små mængder af andre grundstoffer. Smedejern indeholder noget mindre kulstof. (Job 40:18) De mange ståltyper består alle sammen af jern som er legeret med et eller flere andre grundstoffer der giver metallet visse særlige egenskaber. På grund af de primitive højovne og udsmeltningsmetoder man anvendte i bibelsk tid, var jernet aldrig helt rent, men indeholdt kulstof og andre grundstoffer. Den første der ifølge beretningen smedede  og bearbejdede jern, var Tubal-Kajin, der levede i det 4. årtusind f.v.t. — 1Mo 4:22.

Fra et tidligt tidspunkt i historien har man anvendt jern fra meteoritter; der er i ægyptiske grave fundet perler som har vist sig at bestå af meteoritjern. Desuden har man kendt til at bryde jernmalm og at udsmelte metallet ved de høje temperaturer der kræves. (Job 28:2; Ez 22:20; se LUTRING.) Jern blev dog ikke anvendt i samme store udstrækning som kobber og bronze, der kunne bearbejdes koldt. Men jern var uden tvivl særlig værdsat for sin store styrke og sine mange anvendelsesmuligheder. Jern nævnes som en eftertragtet del af israelitternes krigsbytte. (4Mo 31:22; Jos 6:19, 24; 22:8) De skulle dog ikke nøjes med det jern de erobrede. Moses lovede dem at de i Palæstina ville finde jernforekomster, og det holdt stik. (5Mo 8:9) Bibelen omtaler også jern fra Tarsis samt fra „Vedan og Javan fra Uzal“. — Ez 27:12, 19.

Ved indtagelsen af det forjættede land blev israelitterne stillet over for stridsvogne der var forsynet med jernleer. (Jos 17:16, 18; Dom 1:19) På et tidspunkt under kong Sauls regering fandtes der, på grund af et filistæisk forbud, „ingen smed i hele Israels land“. Israelitterne var tvunget til at tage ned til filistrene for at få deres redskaber skærpet, og Saul og hans søn Jonatan var de eneste der havde et sværd. — 1Sa 13:19-22.

Senere samlede kong David imidlertid store mængder jern til tempelbyggeriet, og de israelitiske fyrster og øverster gav „et hundrede tusind talenter“ jern til byggeriet. (1Kr 22:14, 16; 29:2, 7) Hvis der med ordet „talenter“ sigtes til værdien af jernet, og hvis talenterne var sølv, ville jernet være 4 milliarder kroner værd. Hvis der derimod sigtes til vægten af jernet, vejede det omkring 3420 tons.

Brugt billedligt. Jernovnen er et symbol på hård undertrykkelse (5Mo 4:20; 1Kg 8:51; Jer 11:4); et jernåg står for et ubrydeligt trældomsåg. (5Mo 28:48; Jer 28:13, 14) Jern bruges billedligt som et udtryk for hårdhed (3Mo 26:19; 5Mo 28:23), stædighed eller genstridighed (Es 48:4; Jer 6:28), styrke (Jer 1:18; Da 7:7; Åb 9:9), kongemagt og domsmyndighed (Sl 2:9; Åb 2:27; 12:5; 19:15).