DET gamle Jerusalem var det sted Jehova valgte at lade sit navn være nævnt over. (2Kr 6:6) Byen tjente både som centrum for den sande tilbedelse og som Israels regeringssæde. De konger der regerede fra Jerusalem, sad i virkeligheden „på Jehovas trone“. — 1Kr 29:23.

Kong David fravristede jebusitterne den fæstning der lå på Zions Bjerg, og gjorde den til sin hovedstad. Salomon udvidede byen, og i hans regeringstid nåede den højdepunktet af sin pragt med det storslåede tempel han byggede, og det imponerende kompleks af regeringsbygninger han anlagde på Morijas Bjerg og dets skråninger. Byen Jerusalem var nært forbundet med Jehovas navn.

Dette hjælper os til at forstå hvorfor Jerusalem indtager en så fremtrædende plads i Bibelens profetier. Byen tjener som et passende symbol på den himmelske del af Jehovas organisation og hans messianske rige ved Jesus Kristus.

[Kort på side 752]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Tyropøonsdalen

Morijas Bjerg

Ofel

Gihon

Zions Bjerg

Davidsbyen

Nedre dam

Kedrons Regnflodsdal

Hinnoms Dal

En-Rogel

Tallene på kortet

(1) Templet.

(2) Den store forgård.

(3) Tronhallen.

(4) Søjlehallen.

(5) Libanonskovhuset.

(6) Salomons palads.

(7) Faraos datters hus.

(8) Trappe til templets forgård.

(9) Davids palads.

(10) Telt til arken.

(11) Vandporten.

(12) Kildeporten.

(13) Vestporten.

(14) Fåreporten.

(15) Inspektionsporten.

(16) Hesteporten.