(Jizʹre’el) [Gud vil så sæd], jizre’elit.

1. En efterkommer af Juda, muligvis stamfader til indbyggerne i Jizre’el (nr. 3) eller den første der bosatte sig dér. — 1Kr 4:1, 3.

2. Søn af profeten Hoseas med hustruen Gomer (Ho 1:3, 4); angående navnets profetiske betydning, se nr. 4.

3. En by i Judas bjergland hvis beliggenhed er ukendt; er måske grundlagt af nr. 1. (Jos 15:20, 48, 56) Det var uden tvivl denne by Davids hustru Ahinoam kom fra. — 1Sa 25:43; 27:3.

4. En by der lå på grænsen mellem Issakars og Manasses områder. (Jos 19:17, 18) Jizre’el identificeres med det nuværende Zer‛in (Tel Yizre‛el), en by som ligger ca. 11 km nordnordøst for Djenin (En-Gannim). Umiddelbart sydøst for byen ligger en halvmåneformet højderyg af kalkstensbjerge som ifølge traditionen identificeres med Gilboas Bjerg.

I sidste halvdel af det 10. århundrede f.v.t. tjente Jizre’el som residensby for kong Akab af Israel og hans efterfølger, Joram, selv om Samaria var den egentlige hovedstad i det nordlige rige. (1Kg 18:45, 46; 21:1; 2Kg 8:29) I Nabots vingård, som lå i nærheden af paladset i Jizre’el, udtalte profeten Elias Jehovas dom over Akabs hus. (1Kg 21:17-29) Profetien gik i opfyldelse. Jehu dræbte Akabs søn kong Joram og lod ham derefter kaste ind på Nabots mark. Akabs hustru, Jesabel, blev på Jehus bud kastet ud ad et vindue og blev ædt af hunde. Akabs 70 sønner blev henrettet af deres formyndere i Samaria, og deres hoveder blev lagt i to bunker ved portindgangen til Jizre’el. Ingen af Akabs stormænd, bekendte og præster i Jizre’el undslap. — 2Kg 9:22-37; 10:5-11.

Hoseas’ profeti. Jehovas ord til Hoseas (1:4) om at han ville „kræve Jehus hus til regnskab for Jizre’els blodskyld“, skal ikke møntes på Jehus udslettelse af Akabs ugudelige hus, for det var Jehovas egen dom Jehu blev brugt til at eksekvere over dette hus. Det er derimod muligt at de forkerte motiver der fik Jehu til at lade kalvedyrkelsen fortsætte i Israel, også fik ham til at udgyde blod. — 2Kg 10:30, 31.

Det profetiske navn „Jizre’el“, som profeten Hoseas efter Jehovas anvisning gav den søn Gomer havde født ham, pegede frem til at Jehova på et tidspunkt ville gøre et regnskab op med Jehus hus. Gud ville „så sæd“ på den måde at han ville sprede den. Dette gik i opfyldelse da Jehus tipoldesøn Zekarja blev myrdet efter at have regeret i seks måneder og morderen, Sjallum, bemægtigede sig tronen. (2Kg 15:8-10) Således endte Jehus dynasti. Ca. 50 år senere, i 740 f.v.t., da det nordlige rige faldt for assyrerne og dets indbyggere blev ført i landflygtighed, ophørte Israels hus’ kongedømme helt. Da blev „Israels bue“, det vil sige dets militærmagt, definitivt brudt. Profetien angav at det ville ske på Jizre’els Slette, måske fordi assyrerne ville vinde en afgørende sejr der. — Ho 1:4, 5.

Gennem Hoseas pegede Jehova imidlertid også på en positiv betydning af navnet „Jizre’el“. Ved at samle resten af Israel og Juda og føre sit folk tilbage til dets land ville Jehova „så sæd“ på den måde at han ville øge dets antal. — Ho 1:11; 2:21-23; jf. Zak 10:8-10.

5. Det geografiske område der omfatter Jizre’elsletten. Dette navn blev ofte blot brugt om den slette der strakte sig mod sydøst fra byen Jizre’el i Issakar til Bet-Sjean i den vestlige udkant af Jordandalen. I dag omfatter navnet dog også dalen vest for Jizre’el, Esdrelonsletten (Esdrelon er den græske form af det hebraiske navn Jizre’el). I bred betydning omfatter „Jizre’elsletten“ derfor hele sletten fra Karmelbjergkæden til Jordanfloden.

Byen Jizre’el (Zer‛in) ligger på kanten af en stejl klippe hvorfra der er udsigt over hele den østlige del af Jizre’elsletten, som strækker sig næsten 19 km mod sydøst og er ca. 3 km bred. På Josuas tid var området behersket af kana’anæere som havde mange veludrustede stridsvogne.  (Jos 17:16) Det var også på Jizre’elsletten at Gideon og hans 300 mand blev vidne til at Jehova frelste dem fra fjendehånd idet han forårsagede at midjanitterne, amalekitterne og Østens sønner i forvirring vendte sig mod hinanden. (Dom 6:33; 7:12-22) Senere lå den israelitiske hær under kong Saul lejret ved kilden i Jizre’el (måske ‛Ain Jalud på den nordvestlige udløber af Gilboas Bjerg eller ‛Ain el-Meiyiteh neden for landsbyen Zer‛in), parat til kamp mod filistrene. Derefter kom der fra Jizre’el bud om Sauls og hans søn Jonatans død. (1Sa 29:1, 11; 2Sa 4:4) Jizre’el og dens omegn blev nu en del af det område som Sauls søn Isjbosjet herskede over. (2Sa 2:8, 9) I Salomons regeringstid kom den frugtbare Jizre’elslette til at sortere under præfekten Ba’ana. — 1Kg 4:7, 12.