(Joʹasj).

Bag formen „Joasj“ gemmer sig på hebraisk tre former: Den første og hyppigst forekommende form, Jō’asjʹ, er den forkortede form af Jehō’asjʹ og bruges for nr. 2, 3, 4, 6, 7 og 8 nedenfor; den lange form, Jehō’asjʹ, bruges kun for nr. 7 og 8, men knap så hyppigt som den korte form; endelig er der formen Jō‛asjʹ (bemærk stavemåden), der bruges for nr. 1 og 5.

1. En benjaminit i Bekers slægtslinje. — 1Kr 7:6, 8.

2. En efterkommer af Juda gennem hans tredje nævnte søn, Sjela. — 1Kr 2:3; 4:21, 22.

3. Dommeren Gideons fader, en abiezrit af Manasses stamme. (Dom 6:11, 15; 7:14; 8:13, 32) Joasj var åbenbart en velstående mand med stor indflydelse i det lokale samfund, for han havde et ba’alsalter og ’en hellig pæl’ og havde flere tjenere i sit hus. Da hans søn Gideon om natten nedrev dette alter og den hellige pæl og i stedet byggede et alter for Jehova og ofrede en syv år gammel tyr på det, forlangte mændene i byen at Joasj skulle udlevere sin søn til dem så han kunne lide døden. Men Joasj svarede: „Hvis [Ba’al] er Gud, så lad ham føre sin egen sag, for man har nedbrudt hans alter.“ Og efter den tid kaldte Joasj sin søn for Jerubba’al. — Dom 6:25-32; 8:29.

4. En af de vældige krigere af Benjamins stamme som sluttede sig til David i Ziklag mens denne var erklæret fredløs af Saul; en søn eller efterkommer af Sjema’a. — 1Kr 12:1-3.

5. En øverste som kong David satte til at føre tilsyn med forrådene af olie. — 1Kr 27:28, 31.

6. En af dem i hvis varetægt den trofaste profet Mikaja blev overgivet af Akab for at blive sat i arresthuset. Han kaldes „kongens søn“. (1Kg 22:26, 27; 2Kr 18:25, 26) Dette kan betyde enten at han var en egentlig efterkommer af kong Akab eller en embedsmand af kongelig herkomst eller en som på anden måde var nært forbundet med kongehuset.

7. Konge over Juda i 40 år, fra 898 til 859 f.v.t. Han var yngste søn af kong Ahazja af Juda; hans moder var Zibja fra Be’er-Sjeba. (2Kg 12:1; 1Kr 3:11) Den forkortede form „Joasj“ bruges hyppigt i den masoretiske tekst, som det fremgår af fodnoter i Ny Verden-Oversættelsen. — 2Kg 11:2, 21; 2Kr 22:11; 24:1.

Ahazjas død gav Joasj’ farmoder, Atalja, et påskud til at gøre sig selv til dronning. For at forhindre at nogen i fremtiden skulle bestride hendes ret til tronen, dræbte hun alle Ahazjas sønner med undtagelse af Joasj, der dengang var under ét år. Han undgik massakren fordi hans faster Josjeba, ypperstepræsten Jojadas hustru, tog ham og hans amme og holdt dem skjult i templet i seks år. — 2Kg 11:1-3; 2Kr 22:10-12.

Da drengen var syv år gammel, indgik Jojada en pagt med fem hundredførere og viste dem for første gang den retmæssige arving til tronen. Så udrustede han de 500 mænd der stod under disse hundredføreres kommando, med skjolde og våben fra templet og befalede dem at stå vagt omkring Joasj under kroningsceremonien i tempelforgården. Enhver som forsøgte at skride ind, skulle dræbes. (2Kg 11:4-12, 21; 2Kr 23:1-11) Da Atalja hørte lyden af folket der var samlet, kom hun løbende til og råbte samtidig: „Sammensværgelse! Sammensværgelse!“ Hun blev hurtigt ført ud, og man lod hende lide døden ved hesteindgangen. Derpå sluttede Jojada en troskabspagt mellem Jehova, den nyindsatte konge og folket, som derefter rev Ba’als hus ned, ødelagde dets altre og gudebilleder og dræbte ba’alspræsten Mattan. — 2Kg 11:13-20; 2Kr 23:12-21.

Så længe ypperstepræsten Jojada levede og var som en fader for Joasj og var hans rådgiver, gik det den unge konge godt. Han blev gift da han var 21, og han havde to hustruer, af hvilke den ene hed Jehoaddan, og han fik sønner og døtre. På denne måde bevaredes Davids slægtslinje, som skulle føre frem til Messias, men som havde været på nippet til at blive afbrudt. — 2Kg 12:1-3; 2Kr 24:1-3; 25:1.

Jehovas hus trængte i høj grad til at blive repareret, ikke specielt på grund af dets alder (det var højst 150 år gammelt), men fordi det i Ataljas regeringstid var blevet forsømt og udplyndret.  Joasj opfordrede derfor indtrængende levitterne til at skaffe penge til restaureringen ved at gå fra by til by i hele Juda, men levitterne gik ikke helhjertet til sagen, og arbejdet blev ikke udført. (2Kg 12:4-8; 2Kr 24:4-7) Efter nogen tid blev foranstaltningerne til indsamlingen og fordelingen af midlerne ændret. Folkets reaktion var gunstig, og udbedringsarbejdet skred godt frem og blev fuldført. — 2Kg 12:9-16; 2Kr 24:8-14.

Efter at den trofaste ypperstepræst Jojada var død i en alder af 130 år, lykkedes det rigets fyrster at vende kong Joasj og folket bort fra Jehova så de dyrkede hedenske gudebilleder og falliske „hellige pæle“. Og da Jehova oprejste profeter for at advare dem, gav de ikke agt. (2Kr 24:15-19) Joasj gik så vidt som til at dræbe Jojadas søn Zekarja fordi Gud gennem ham irettesættende havde spurgt: „Hvorfor overtræder I Jehovas bud . . .?“ Zekarjas sidste ord var: „Måtte Jehova se det og kræve til regnskab.“ — 2Kr 24:20-22.

Gengældelsen lod ikke vente længe på sig. Da Jehova havde trukket sin beskyttende hånd tilbage, lykkedes det en lille aramaisk kampstyrke under Hazael at invadere Judas område så Joasj blev tvunget til at udlevere guldet og andre skatte fra helligdommen samt fra sit eget hus, og han blev ladt tilbage som en syg og nedbrudt mand. (2Kg 12:17, 18; 2Kr 24:23-25) Kort efter dannede to af hans tjenere en sammensværgelse og slog ham ihjel i en alder af blot 47 år. Man begravede ham hos hans forfædre i Davidsbyen, og hans søn Amazja blev konge i hans sted. — 2Kg 12:19-21; 2Kr 24:25-27.

8. Konge over Israel; søn af Jehoahaz og sønnesøn af Jehu. (2Kg 14:1, 8, 9) Han herskede i 16 år i midten af det 9. århundrede f.v.t. Under første del af hans regering var Ahazjas søn Joasj konge over Juda. (2Kg 13:10) Både den lange og den korte form af navnet på denne konge findes i den masoretiske tekst, men den korte form er den hyppigste.

Joasj gjorde i det store og hele hvad der var ondt i Jehovas øjne, og tillod kalvedyrkelsen at fortsætte i hele landet. Da profeten Elisa var syg og lå for døden, kom Joasj dog ned til ham og græd over ham og sagde: „Min fader, min fader, Israels stridsvogn og rytteri!“ (2Kg 13:11, 14) På profetens anmodning skød Joasj en pil ud gennem vinduet i retning mod Aram og slog så på jorden med sine pile. Han slog imidlertid kun tre gange. Elisa blev vred over dette, for havde han slået på jorden fem eller seks gange, ville han have besejret aramæerne fuldstændigt; men nu, erklærede profeten, ville han kun slå dem tre gange. (2Kg 13:15-19) Det lykkedes også Joasj at gennemføre tre felttog mod aramæerne, under hvilke han generobrede de israelitiske byer som Ben-Hadads fader, Hazael, havde taget fra det nordlige rige. — 2Kg 13:24, 25.

Joasj udlejede også 100.000 af sine soldater til Judas konge Amazja for at de skulle hjælpe ham i kampen mod edomitterne. Efter et råd fra „en Guds mand“ blev de imidlertid hjemsendt, og selv om de på forskud havde fået 100 talenter sølv (ca. 4 mio. kr.), var de vrede over at blive sendt hjem, sandsynligvis fordi de derved gik glip af den del af byttet som de havde regnet med at få. Da de var kommet hjem, plyndrede de byer i det sydlige rige, fra Samaria (måske deres operationsbasis) til Bet-Horon. — 2Kr 25:6-10, 13.

Sandsynligvis for at gengælde dette udfordrede Amazja derefter Joasj til kamp. I det slag der fulgte, blev Amazja taget til fange ved Bet-Sjemesj, og Joasj’ styrker brød gennem Jerusalems mur og plyndrede templet og kongens hus for alt guldet og sølvet og tog gidsler med til Samaria. (2Kg 14:8-14; 2Kr 25:17-24) Til sidst døde Joasj og blev begravet i Samaria, og hans søn Jeroboam II blev konge i hans sted. — 2Kg 13:12, 13; 14:15, 16.