1. [hebr.: ’Ijōvʹ, genstand for fjendskab].

En mand der levede i landet Uz, i det nuværende Arabien. (Job 1:1) Gud sagde om Job: „Der er ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde.“ (Job 1:8) Dette tyder på at Job levede i Uz på den tid da hans fjerne slægtninge, Israels 12 stammer, var i trældom i Ægypten. Josef, Jakobs (Israels) søn, var død (1657 f.v.t.) efter at han havde udholdt mange lidelser og megen uretfærdighed, men havde bevaret sin uangribelighed i forholdet til Jehova Gud. Moses var endnu ikke fremstået som Jehovas profet der skulle lede Israels 12 stammer ud af Ægypten og bort fra slaveriet dér. Fra Josefs død og indtil det tidspunkt da Moses med sin adfærd viste sig at være retskaffen og uangribelig, fandtes der intet menneske med en uangribelighed som Jobs. Det var sandsynligvis i denne periode at samtalerne mellem Jehova og Satan angående Job fandt sted. — Job 1:6-12; 2:1-7.

Det antages almindeligvis at Moses har skrevet beretningen om Jobs erfaringer. Han kunne have hørt om Job i de 40 år han tilbragte i Midjans land, og han kan have hørt om hvordan det til sidst gik Job, da Israel kom i nærheden af Uz hen imod slutningen af ørkenvandringen. Hvis Moses har færdiggjort Jobs Bog ved den tid da Israel gik  ind i det forjættede land i 1473 f.v.t. (sandsynligvis ikke længe efter Jobs død), må Jobs prøvelser have fundet sted omkring 1613 f.v.t., for Job levede i 140 år efter disse prøvelser. — Job 42:16, 17.

Job var en slægtning af Abraham, idet begge var efterkommere af Sem. Selv om Job ikke var israelit, tilbad han Jehova. Han var „større end alle Østens sønner“, idet han var meget velhavende. Hans familie bestod af hans kone, syv sønner og tre døtre. (Job 1:1-3) Samvittighedsfuldt tjente han som præst for sin familie idet han bragte ofre til Gud på dens vegne. — Job 1:4, 5.

Job var en betydningsfuld skikkelse i byens port, og selv ældre mænd og fyrster viste ham ære. (Job 29:5-11) Han var en upartisk dommer, øvede ret som forsvarer for enken og var som en fader for den faderløse, den nødstedte og den som ingen hjælper havde. (Job 29:12-17) Han holdt sig fri af umoralitet, materialisme og afgudsdyrkelse, og han var gavmild over for de fattige og nødlidende. — Job 31:9-28.

Jobs uangribelighed. Jobs uangribelighed over for Jehova blev draget i tvivl af Satan. Jehova havde tillid til at Job ville bevare sin uangribelighed, og da han vidste at han ville kunne helbrede Job og belønne ham, tillod han at Satan prøvede Jobs uangribelighed til det yderste, men han måtte ikke tage Jobs liv. Med forskellige midler sørgede Satan for at Job mistede sit kvæg og sine tjenere og derefter sine børn (Job 1:13-19), men det førte ikke på noget tidspunkt til at Job anklagede Gud for at have handlet tåbeligt eller uret. Han vendte heller ikke Gud ryggen da han blev ramt af sygdom og udsat for et stort pres fra sin egen kones og andres side. (Job 1:20-22; 2:9, 10) Han talte sandt om Gud. (Job 42:8) Han tog imod den retledning han fik for at have været for optaget af at retfærdiggøre sig selv og forsømmelig med hensyn til at ophøje Gud (Job 32:2), og han indrømmede sine synder over for Gud. — Job 42:1-6.

Jehova nærede kærlighed til Job. Da Jobs prøve var til ende og han havde vist sig trofast, gjorde Gud ham til præst for hans tre venner som havde diskuteret med ham og anklaget ham, og Gud gav ham hans tidligere status tilbage. Han fik igen sunde og smukke børn (åbenbart med den samme kone) og dobbelt så meget kvæg som han før havde ejet. Alle hans slægtninge og tidligere bekendte vendte tilbage og viste ham ære og respekt og bragte ham gaver. (Job 42:7-15) Han levede så længe at han fik sine sønner og sønnesønner at se i fire generationer. — Job 42:16.

Gennem profeten Ezekiel pegede Gud på Job som et eksempel på grund af hans retfærdighed. (Ez 14:14, 20) Hans tålmodige udholdenhed under prøvelser fremholdes for kristne som et eksempel, og det fremhæves at den lykkelige udgang på sagen tjener til ophøjelse af Jehovas kærlighed og barmhjertighed. (Jak 5:11) Beretningen om hans svære prøvelser kan i høj grad trøste og styrke kristne, og mange bibelske principper fremhæves og belyses i den bog der bærer hans navn. — Se JOBS BOG.

2. [hebr.: Jōv; betydning usikker]. Den tredje nævnte søn af Issakar. (1Mo 46:13) I 4 Mosebog 26:24 og 1 Krønikebog 7:1 kaldes han Jasjub.