(Joʹnadab) [kortform af Jehonadab; betyder „Jehova er villig (ædel, gavmild)“].

I den hebraiske masoretiske tekst bruges både den korte og den lange form om de to personer der bærer dette navn.

1. Davids nevø; søn af hans broder Sjim’a. Han var „en meget vís mand“, men snu og durkdreven. Han fik Davids søn Amnon til at fortælle ham om sin lidenskabelige kærlighed til sin halvsøster Tamar og foreslog ham derefter den plan som førte til at Amnon voldtog hende. Da hendes helbroder Absalom senere dræbte Amnon som hævn og det rygte nåede David at Absalom havde slået alle kongens sønner ihjel, var Jonadab til stede og kunne forsikre kongen om at kun Amnon var død. (2Sa 13:3-5, 14, 22, 28-33) Han er muligvis den „Jonatan“ der er omtalt i 2 Samuelsbog 21:21 og 1 Krønikebog 20:7.

2. Rekabs søn; kong Jehus ven og ledsager. Hans møde med Jehu var ikke tilfældigt, for han tog selv initiativet til at gå ham i møde og fik til gengæld Jehus velsignelse. De efterfølgende begivenheder viser at Jonadab gik fuldt ind for Jehus beslutning om at udrydde ba’alsdyrkelsen af Israel. Han gik straks ind på alt hvad Jehu sagde. Da Jehu spurgte: „Er dit hjerte ret indstillet over for mig, som mit hjerte er over for dit?“ svarede han: „Det er det!“ „Så giv mig din hånd!“ sagde Jehu, og Jonadab gav ham sin hånd. Da han var steget op i Jehus stridsvogn, sagde Jehu til ham: „Kom med mig og se min nidkærhed for Jehova,“ og Jonadab tog med. Da de nåede til Samaria og alle ba’alsdyrkerne var kaldt sammen, veg Jonadab ikke tilbage, men ledsagede Jehu ind i Ba’als hus og forblev ved hans side under det efterfølgende blodbad. Samtidig viste Jehu sin fulde tillid til Jonadab. — 2Kg 10:15-28.

Næsten 300 år senere var Jonadabs efterkommere, rekabitterne, stadig trofaste mod deres forfaders bud, og Jeremias stillede på Jehovas foranledning denne trofasthed i modsætning til Judas og Jerusalems indbyggeres ulydighed mod Jehova. Jonadab havde pålagt rekabitterne at bo i telte, ikke at så sæd, ikke at plante vingårde og ikke at nyde vin. Da Jeremias satte vin frem for dem, afslog de at drikke den med henvisning til deres forfader Jonadabs bud. På grund af deres trofasthed gav Jehova dem dette løfte: „Jonadab, Rekabs søn, vil aldrig komme til at mangle en mand til alle dage at stå for mit ansigt.“ — Jer 35:1-19.