Det hebraiske ord for „jordemoder“ er et participium i hunkøn af udsagnsordet jaladhʹ (at føde) og sigter således ordret til en kvinde der assisterer ved en fødsel, en fødselshjælperske. (Se FØDSEL.) En jordemoder bistår moderen under fødselsveerne, og når barnet er født, overskærer hun navlestrengen og vasker barnet. I gamle dage indgned hun det også med salt og svøbte det i bind. — Ez 16:4.

Nære venner eller slægtninge og gamle kvinder i samfundet optrådte undertiden som fødselshjælpere, men på grund af den særlige viden, dygtighed og erfaring der krævedes, i særdeleshed når fødselen var vanskelig, blev jordemoderhvervet en profession som nogle få specialiserede sig i. Da Benjamin blev født og fødselen var svær for Rakel, kunne jordemoderen forsikre hende om at hun ville føde en søn. Det gjorde hun, men Rakel selv døde. (1Mo 35:16-19) Da Tamar fødte tvillingerne, Perez og Zera, skyndte jordemoderen sig at sætte et kendemærke på den som hun forventede ville blive den førstefødte. Da den ene af tvillingerne stak en hånd frem, bandt hun en skarlagenrød tråd om den, men hånden blev trukket tilbage, og den anden tvilling blev født først, men forårsagede en sprængning af mellemkødet hos moderen. — 1Mo 38:27-30.

Da israelitterne var i trældom i Ægypten, befandt deres jordemødre sig i en meget kritisk og farlig stilling. Farao tilkaldte to af dem, Sjifra og Pua, og befalede dem at aflive alle hebraiske drengebørn så snart de var født. Det er sandsynligt at disse to kvinder havde opsyn med alle jordemødrene og havde pligt til at give kongens ordre videre til deres fagfæller. Men „jordemødrene frygtede den sande Gud, og de gjorde ikke som Ægyptens konge havde sagt til dem, men de bevarede drengebørnene i live“. Farao tilkaldte dem derfor og forlangte at få at vide hvorfor de ikke havde adlydt ham. Jordemødrene lod som om der intet var de kunne gøre fordi de hebraiske kvinder var „livskraftige“ og havde født ’før jordemødrene kom ind til dem’. (2Mo 1:15-19) Fordi disse jordemødre frygtede Jehova og ikke ville slå drengebørnene ihjel, velsignede og belønnede Jehova dem med at de selv fik børn. — 2Mo 1:20, 21.