Jozadak
(Joʹzadak) [sandsynligvis: Jehova erklærer retfærdig].
På hebraisk findes både en lang form, Jehōtsadhaqʹ, og en kort form, Jōtsadhaqʹ. I den masoretiske tekst bruges den korte form i Ezras og Nehemias’ bøger, den lange form de øvrige steder.
Fader til ypperstepræsten Jesjua (eller Josua). (Ezr 3:2; Hag 1:12; Zak 6:11) Jozadak blev ført i landflygtighed efter at Nebukadnezar havde dræbt hans fader, ypperstepræsten Seraja, og den ypperstepræstelige slægtslinje blev således bevaret gennem ham. — 1Kr 6:14, 15; 2Kg 25:18-21; Ne 12:26.