(Kaʹdesj) [helligt sted], Kadesj-Barnea (Kaʹdesj-Barneʹa) [Barneas hellige sted].

En israelitisk lejrplads i ørkenen, beliggende  ved udkanten af edomitternes område nær ved „vejen til Sjur“, som måske svarer til den nutidige vej Darb el-Shur, der fører fra Hebron til Ægypten. (1Mo 16:7, 14; 4Mo 20:14-16 [det hebr. ord ‛ir (by) i vers 16 kan blot betyde lejr; se 4Mo 13:19.]) Fra Kadesj-Barnea var der åbenbart 11 dagsrejser til Horeb ad vejen over Se’irs bjergland. — 5Mo 1:2.

Kadesj omtales som liggende både i Parans Ørken og Zins Ørken. Grænsen mellem de to ørkener gik muligvis ved Kadesj, så det kunne siges at stedet lå i enten den ene eller den anden ørken. Det er også muligt at Zins Ørken har været en del af den større Parans Ørken. (4Mo 13:26; 20:1) På Abrahams tid blev stedet kaldt både En-Misjpat og Kadesj. (1Mo 14:7; 20:1) Det er måske det samme sted som det der i Josua 15:23 kaldes Kedesj. — Se vers 21.

Kadesj kan muligvis identificeres med ‛Ain Qedeis, der ligger ca. 80 km sydsydvest for Be’er-Sjeba. Det rene ferskvand fra kilden i Qedeis har midt i den golde ørken (jf. 5Mo 1:19) frembragt en oase med græs, buske og træer. Der findes to andre kilder i nærheden, ‛Ain el-Qudeirat og ‛Ain el-Qeseimeh, og da ‛Ain el-Qudeirat i dag er den største af de tre, mener nogle at det må være den der er identisk med Kadesj-Barnea. ‛Ain Qedeis er imidlertid den østligste af kilderne, og valget af denne kilde som Kadesj-Barnea synes derfor at stemme bedre med beskrivelsen af Kana’ans sydgrænse fra øst mod vest: Kadesj-Barnea (‛Ain Qedeis?), Hazar-Addar (‛Ain el-Qudeirat?) og Azmon (‛Ain el-Qeseimeh?). — 4Mo 34:3-5.

Hvis det var i dette område israelitterne slog lejr, benyttede de uden tvivl, talrige som de var, alle tre kilder. Det nævnes for eksempel at lejren, lige før man gik over Jordan, strakte sig „fra Bet-Jesjimot til Abel-Sjittim“. (4Mo 33:49) Mellem disse punkter var der 8 km, efter den forståelse man har af hvor stederne lå. Afstanden fra Kadesj-Barnea (‛Ain Qedeis) til Azmon (‛Ain el-Qeseimeh) er omkring 14 km; og til Hazar-Addar (‛Ain el-Qudeirat) er der 9 km. Det er derfor ikke en urimelig antagelse at de har benyttet alle tre kilder. Det er desuden muligt at Kadesj-Barnea var navnet på hele området, og at dette navn blev bevaret som betegnelse for den sydøstligste af kilderne. — Se ADDAR, 2; AZMON.

I det andet år efter udgangen af Ægypten brød israelitterne op fra Hazerot og slog lejr i Kadesj-Barnea. (Jf. 4Mo 10:11, 12, 33, 34; 12:16; 13:26.) Moses sendte da 12 mænd ind for at udspejde det forjættede land. Ti af mændene kom tilbage med negative meldinger, så der bredte sig en oprørsk knurren blandt israelitterne. Jehova dømte derfor nationen til at vandre omkring i ørkenen. Da israelitterne derefter forsøgte at indtage Kana’an uden Guds ledelse og godkendelse, led de et ydmygende nederlag. (4Mo 13:1-16, 25-29; 14:1-9, 26-34, 44, 45; 32:7-13; 5Mo 1:41-45) Derpå blev israelitterne boende i Kadesj-Barnea i nogen tid. (5Mo 1:46) Det var imidlertid ikke Jehovas hensigt at de skulle blive der. Han havde tidligere sagt til dem: „Eftersom amalekitterne og kana’anæerne bor i lavningen, skal I i morgen [en hebraisk talemåde der betyder „senere“ (se 2Mo 13:14)] vende om og drage bort i retning af ørkenen, ad vejen til Det Røde Hav.“ — 4Mo 14:25.

Israelitterne brød da op fra Kadesj-Barnea og vandrede omkring i ørkenen i 38 år. (5Mo 2:1, 14) Det ser ud til at de i denne periode opholdt sig omkring 18 forskellige steder; det er antallet af de lejrpladser der nævnes efter at de var brudt op fra Hazerot. (Jf. 4Mo 12:16–13:3, 25, 26; 33:16-36.) Skønt Israel slog lejr i Kadesj efter at have forladt Hazerot, nævnes Kadesj ikke efter Hazerot i 4 Mosebog 33:18. Navnet Kadesj kan være udeladt med vilje, eller stedet kan — som nogle før i tiden har foreslået — være identisk med Ritma.

Til sidst, åbenbart i den første måned i det 40. år efter udgangen af Ægypten, vendte israelitterne tilbage til Kadesj. (4Mo 20:1; 33:36-39) Under opholdet her døde Moses’ søster, Mirjam. Senere mistede Moses og Aron den forret at få lov til at komme ind i det forjættede land fordi de ikke helligede Jehova i forbindelse med at skaffe vand til israelitterne mens de lå lejret her. Fra Kadesj bad Moses derpå edomitterne om tilladelse til at drage igennem deres område. (4Mo 20:1-17) Anmodningen blev afslået, og det ser ud til at israelitterne blev lidt længere i Kadesj (4Mo 20:18; Dom 11:16, 17) før de drog videre mod det forjættede land (med ophold ved bjerget Hor). (4Mo 20:22; 33:37) Da de nåede Moabs sletter øst for Jordan, nævnte Jehova at det forjættede lands sydgrænse skulle gå ved Kadesj-Barnea. (4Mo 33:50; 34:4) Senere indtog israelitterne under Josua området fra Kadesj-Barnea til Gaza (Jos 10:41), og Kadesj-Barnea kom til at ligge ved Judas sydgrænse. — Jos 15:1-4.

I Salme 29:8 siges der at Jehovas stemme „får Kadesjørkenen til at vride sig“. Der hentydes måske til en voldsom storm der fejer fra bjergene i nord ned over området ved Kadesj i syd og dér blæser sandet op på en sådan måde at det ser ud som om ørkenen vrider sig.