Kalciumoxid, et i ren tilstand hvidt stof der fremstilles ved brænding af kalciumkarbonat, for eksempel kalksten, muslingeskaller eller knogler. (Am 2:1) Palæstinas bjerge var rige på kalksten, der blev omdannet til kalk ved brænding i koniske eller cylindriske kalkovne. I gammel tid var kalk (hebr.: sīdh) en hovedbestanddel af mørtel og blev brugt til pudsning af mure og kalkning af vægge, gravsteder og andet. (5Mo 27:4; Ez 13:10; Mt 23:27; Apg 23:3) Bibelen bruger også kalkbrænding billedligt som et symbol på udslettelse. — Es 33:12; se BRÆNDOVN.