1. En af Noas tre sønner, født efter 2470 f.v.t. (1Mo 5:32; 7:6; 11:10) Han var muligvis den yngste (1Mo 9:24), men han nævnes som nummer to i 1 Mosebog 5:32; 6:10 og andre steder. I 1 Mosebog 10:21 kaldes Sem „broder til Jafet, den ældste“. Nogle mener at der med udtrykket „yngste søn“ i 1 Mosebog 9:24 menes Noas sønnesøn Kana’an. — Se KANA’AN, KANA’ANÆER, 1.

Kam blev fader til fire sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana’an. (1Mo 10:6; 1Kr 1:8) Fra disse sønner nedstammede ætiopierne, ægypterne, nogle arabiske og afrikanske stammer samt kana’anæerne. Selv om det hævdes at nogle af de hamitiske stammer og folk der nævnes i Første Mosebog, kapitel 10, talte et semitisk sprog, strider dette ikke imod deres hamitiske afstamning eller imod at de oprindelig har talt et hamitisk sprog. Mange folkeslag antog deres erobreres sprog, eller det lands sprog hvori de slog sig ned, eller de folks sprog som de havde nært samkvem med.

Kam giftede sig før Vandfloden og overlevede den sammen med sin hustru, sin fader og moder og sine to brødre og deres hustruer. (1Mo 6:18; 7:13; 8:15, 16, 18; 1Pe 3:19, 20) Kams sønner blev født efter Vandfloden.

Nogen tid senere blev han involveret i en hændelse der medførte en forbandelse over hans søn Kana’an. Noa var blevet beruset efter at have drukket vin og havde blottet sig i sit telt. Kam så sin fader nøgen, men i stedet for at vise den rette respekt for Noa, familiens overhoved og den tjener og profet ved hvem Gud havde sørget for  menneskeslægtens bevarelse, fortalte Kam sine to brødre hvad han havde set. Sem og Jafet viste den rette respekt for deres fader ved at gå baglæns ind med en kappe for at dække Noa til så de ikke bragte skam over deres fader ved at se ham nøgen. Da Noa vågnede og fik at vide hvad der var sket, udtalte han en forbandelse, ikke over Kam, men over Kams søn Kana’an. I den efterfølgende velsignelse over Sem, hvori også Jafet blev velsignet, blev Kam forbigået; kun Kana’an blev forbandet, og det blev forudsagt at han skulle blive træl for Sem og Jafet. — 1Mo 9:20-27.

Det er muligt at Kana’an selv var direkte involveret i hændelsen, og at hans fader, Kam, forsømte at irettesætte ham. Det kan også tænkes at Noa, der profeterede under inspiration, forudså at Kams onde tilbøjeligheder, som måske allerede var kommet til udtryk hos hans søn Kana’an, ville gå i arv til Kana’ans efterkommere. Forbandelsen fik en delvis opfyldelse da de semitiske israelitter undertvang kana’anæerne. De der ikke blev udslettet (for eksempel gibeonitterne [Jos 9]), blev gjort til Israels trælle. Flere hundrede år senere fik forbandelsen en yderligere opfyldelse da efterkommere af Kams søn Kana’an blev underlagt de jafetiske verdensriger Medo-Persien, Grækenland og Rom.

Nogle hævder med urette at de afrikanske folks mørke hudfarve og anvendelsen af dem som slaver skyldes forbandelsen over Kana’an. Imidlertid er det ikke Kana’an der er stamfader til den sorte race. Den nedstammer fra Kusj og muligvis Put, som var to andre sønner af Kam, og de omfattedes ikke af forbandelsen.

2. I Salmernes Bog forbindes „Kam“ med Ægypten, idet det kaldes „Kams telte“ og „Kams land“. — Sl 78:51; 105:23, 27; 106:21, 22; se ÆGYPTEN, ÆGYPTER.