(Karʹkemisj).

En betydelig handelsby på vestsiden af Eufrats øvre løb ved et af flodens vigtigste vadesteder. En meget benyttet handelsvej førte fra Nineve til Karan (blot ca. 88 km øst for Karkemisj) over Eufrat ved Karkemisj og videre til Orontesdalen i Libanon, hvorfra andre veje førte ud til Middelhavet og mod syd gennem Palæstina til Ægypten. De mange karavaner der passerede gennem byen, gav indtægter i form af skatter, og byen blev øjensynlig temmelig velstående.

På grund af byens gode militære og handelspolitiske beliggenhed har angribende riger fra de tidligste tider søgt at skaffe sig herredømmet over den. Farao Thotmes III (fra midten af det 2. årtusind f.v.t.) plyndrede byen, og Ramses III beretter også om et angreb på byen. Assurnasirpal II (fra det 9. årh. f.v.t.) fortæller at han krydsede Eufrat på flåder båret oppe af oppustede gedehuder, og hævder fra Karkemisj’ konge at have modtaget en tribut bestående af 20 talenter sølv, 100 talenter kobber, 250 talenter jern foruden genstande af guld, møbler indlagt med elfenben, klæder af linned og uld, og bytte af anden art.

 Karkemisj er omtalt i Bibelen i Esajas 10:9-11, hvor Jehova forudsiger assyrernes angreb på Israel og Juda. Han lader her den pralende assyrerkonge nævne Karkemisj blandt de riger der ikke kunne holde stand imod ham. Hermed sigtes der uden tvivl til den assyriske erobring af det uafhængige kongerige Karkemisj under Sargon II, der levede samtidig med Judas konge Ezekias. Karkemisj blev derefter styret af en assyrisk statholder.

Efter den assyriske hovedstad Nineves fald ledte farao Neko sin hær mod nord for at komme assyrerne til undsætning. Kong Josias af Juda forsøgte uklogt at standse de ægyptiske styrker ved Megiddo og blev dræbt under forsøget (ca. 629 f.v.t.). (2Kr 35:20-24) I 625 f.v.t. stod der et afgørende slag ved Karkemisj mellem den ægyptiske og den babyloniske hær. Babylonierne, som blev anført af Nebukadnezar, tilføjede farao Nekos styrker et knusende nederlag og trængte ind i Syrien (Aram) og Kana’an. Med dette slag blev der gjort ende på det ægyptiske riges magtstilling i dette område. Bibelens bemærkning om slaget i Jeremias 46:2 bekræftes af omtalen i Den Babyloniske Krønike (nr. 21946 på British Museum), idet begge tekster fortæller om den ægyptiske hærs nederlag.

Under udgravninger ved den imponerende høj uden for Karkemisj, der ligger sydøst for den lille tyrkiske by Karkamış (tidligere kendt som Cerablus eller Barak). Den syriske by Djerablus, der ligger på den anden side af grænsen, støder op til det 93 hektar store område. Man har fundet et stort antal dokumenter på det sprog der nu kaldes „hieroglyf-hetitisk“, og man mener at Karkemisj i en periode på ca. 200 år i sidste halvdel af det 2. årtusind f.v.t. var underlagt det rige hvis hovedstad hed Hattush(a). (Se imidlertid HETITTER.) Der er også fundet relieffer med fremstillinger af blandt andet en sfinks og hankekorset (crux ansata), hvilket vidner om stærk ægyptisk indflydelse.